Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
ikke er ganske klar, eller i alle fald ikke helt klart
gjennemført; synspunktet er et andet og fremstillingen en anden i den
del som behandler Revolutionens historie, end den er i de andre
deler, „l’Ancien Régime" og „le Régime moderne". Og han vilde
kunne ha konkludert med at Taines verk ikke gir den helt
gyldige fremstilling av den revolutionære krises historie — hvad
verket efter sin titel heller ikke skulde gi.
Og hadde Aulard saa kjendt litt til Taines personlige
utvikling, vilde han kunne ha paavist at Taines kritik hænger
sammen med hans psykologiske opfatning av historien, at
fremstillingen faar sin holdning ved Taines idé om at det franske
politiske samfund er sykt, og at Taine selv føler pligten til at stille
diagnosen; han vilde ogsaa kunne ha paavist at denne Taines
opfatning av det moderne Frankrikes statsliv er blit til gjennem
lange aar, og at der altsaa fører linjer fra „les Origines de la
France contemporaine" langt bakover i Taines produktion og
tankegang; han vilde kunne ha set at katastrofen i 1870—71
kun gav det puff Taine trængte for at han skulde komme til at
skrive. Og da vilde Aulard hat fortjenesten av at ha lagt frem
alt til bedømmelsen av Taines verk, han kunde kanske ogsaa
selv git den og stillet det paa rigtig plass i fransk
historieskrivning. Isteden har han fordømt verket en bloc, og ved sin
ubæn-dighet saalangt fra naadd sit maal at han tvertimot har styrket
Taines stilling.1 Og han har forklaret verkets tilblivelse paa en
misvisende — man kunde ha lyst til at si taapelig misvisende
— maate. Efter hans mening var Taine rød radikaler; saa blir
han skræmt næsten fra vettet av Kommunen, og saa bruker han
resten av sin tid til fra stokkonservativt standpunkt at sværte den
store Revolution, den krise der har skapt det moderne
Frankrike og som danner grundlaget for al liberal eller radikal politik.
En slik paastand kan kun en forblindet fanatiker fremsætte.
Taines tanke har som tanke været yderliggaaende, og derfor
har han ikke kunnet hindre at mindremænd har misforstaat,
trodd han skrev radikal politik, og brukt hans verker til radikal
agitation. Men tilhænger av radikal politik har han aldrig været,
ikke ét øieblik. Først holder han sig borte fra al politik som
den aandsaristokrat han er. Litt efter litt blir han nødt til at
klargjøre for sig selv sine politiske principper. Men han blir
ikke politisk stokkonservativ slik som Aulard paastaar.2 Han
1 Sml. Cochin s. 17.
’ Gaston Deschamps skriver i „La vie et les livres" 2, s. 164: „Je
fais toutes mes campagnes électorales avec l’Ancien Régime de Taine.
J’ai ce livre dans le coffret de ma voiture. Je le repasse en route entre
deux réunions. Et j’arrive dans les villages muni d’arguments contre les
nobles et les curés".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
