Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
ikke strak til; og heller ikke diagnosen naadde han til at
avslutte.
Hans verk gir derfor ingen besked om hvilke lægemidler
han vilde bruke; det indeholder ikke spor av praktisk politik.
Han er en tilhænger av decentralisation i videste forstand;
hvordan det skulde kunne gjennemføres, nævner han intet om. Hans
politiske program er at hver enkelts rettigheter i staten skal
staa i forhold til den byrde staten paalægger hver enkelt;
hvordan den moderne ståt skulde kunne naa det, nævner han intet
om. Han har et ideal for en kirkeordning, den engelske;
hvordan den skulde indpasses i Frankrike, nævner han intet om.
Han har et ideal av en skoleordning, nærmest som den tyske;
hvordan den skulde avpasses efter de franske samfundsforhold,
nævner han intet om.
Dette er ikke bare ideologi som er fjern fra alle praktiske
forslag. Han tvilte paa om det kunde hjælpe:
„Enfin, à quoi bon? Supposez que je puisse indiquer le remède, ou
plutôt le régime salutaire, le malade refusera de s’y soumettre; il se croit
médécin, il a son dogme en fait d’hygiène: les principes de 1789 et de
1792. Le socialisme égalitaire est maintenant entré dans son sang comme
l’alcool dans les veines d’un alcoolique ou la morphine dans les veines
d’un morphinomane".1
Det er først og fremst denne haabløshet som gjør at han
ikke kommer med praktiske forslag. Han har at stille diagnosen.
Fremtiden faar overta behandlingen.
Læg saa til at diskussionen med misforstaaelserne og
for-kjetringen av hans bok pinte ham sterkt, saa sterkt at han
tilslut stod næsten fiendtlig overfor sit eget verk; han hadde
fornemmelsen av at han hadde dømt sig selv til arbeide i et galehus,
og saa med savn tilbake til den tid da han i sine
litteraturhistoriske undersøkelser levet ansigt til ansigt med de store
aander.2
Og saa vil De forstaa den eiendommelige ytring Taine engang
kom med til Melchior de Vogüé 3 — eiendommelig og saar efter
et livsverk som Taines, der er baaret av en usvikelig tro paa
videnskapen som videnskap og som social faktor —:
„Je n’aurais du écrire sur la philosophie qu’en Latin pour les initiés;
on risque trop de faire du mal aux autres".
1 Corr.4, s. 204.
2 Corr.4, s.72; cfr. s. 121.
8 E. M. de Vogüé: Devant le siècle (1902) s. 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
