Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
turalismens teori ; 1 og sammenhængen i grundsyn blir endnu
tydeligere naar Taine senere skriver i et brev2:
„Les demi-détraqués, les demi - imbeciles, les demi - pervertis sont
un objet d’étude intéressant et instructif. En histoire naturelle les
animaux inférieurs sont reconnus maintenant comme les plus importants...;
Les parasites, la vermine, les microbes de toute espèce ont un rôle de
premier ordre dans le monde social comme dans le monde physiologique
et l’observation de la nature humaine a, comme le naturaliste, les plus
fortes raisons pour les décrire."
Der er sammenhæng mellem Taine og Zola. Zola
fremhæver det selv sterkt3; og han har et andet sted paa det
alvorligste beklaget at ikke Taine trak konsekvenserne av sine
egne tanker og blev naturalismens kritiker.4
Men mot naturalismen stiller Taine sig avgjort fiendtlig.
Det Zola skriver, er ikke kunst; og det er ikke videnskap heller.
Det er ikke videnskap fordi han ikke beskjæftiger sig med
realiteter, en studie over fiktive personer har ingen beviskraft.5 Det er
ikke kunst fordi det mangler de essentielle elementer hvorav
kunst dannes.
Taines fordømmelse av Zolas arbeider som kunst har ingen
sammenhæng med den æstetisk-moralske bedømmelsesskala fra
„l’Idéal dans l’art" — slik som Taines bedømmelse av de yngre
har det — blandt dem Bourget, Goncourt, Daudet og
„dekadenterne".6 Denne bedømmelsesskala gjælder kun kunst; Zolas
verker falder utenfor.
Jeg har før paavist at Taines kunstopfatning var noget
ensidig. Det som gav ham et rikt æstetisk indtryk, var den
myndige uttalelse av en idé; enkeltheter, stoffet, teknik og
arbeidsmetode maa derfor være denne idé underordnet, for ikke at
ødelægge indtrykket. Ut fra denne ensidighet har Taine faat
sin sociale bedømmelse av kunst; han har ogsaa fra den faat
sin egen æstetiske maalestok som viser sig i hans personlige
opfatning av litterære verker, av bildende kunst og av stil.
Alt, teknik som detaljer, skal indarbeides under et stort
hele, idéen. Paa denne maate kommer der til hver enkelt
kunstart at høre en slags ideal fremhævelse av idéen, en ideal
teknik og en ideal behandling av enkeltheter. Og enhver ting
1 I Nouvelles questions de critique s. 237 (artikkel om G. Pellisier).
2 Corr. 4, 167.
3 I et interview i Figaro 6. mars 1893.
4 I „Le Voltaire" 23. janr. 1880 — Zola har forresten ogsaa skrevet
en virkelig betydelig liten skisse om Taine som kritiker i „Mes haines".
5 Sml. brevet til Fr. Poictevin, „Ludine"s forfatter i L’Événement 7.
oktober 1883.
6 Corr. 4, s. 327. Sml. brev til Bourget om „le Disciple" ibid. s. 287.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
