Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Kritik av idéerne, det er fortræffelig, og ingen mere end
Taine trænger at sees i sammenhæng med sin tid. Men disse
sisste aars kritik har ikke naadd at vise Taines idéer tilbake
ind i historien. Den har glemt at foran en virkelig kritisk
bedømmelse maa gaa et grundig arbeide for at sætte sig ind i
det man skal kriticere. Kritikken viser bare at Taines idéer er
en tankemagt endnu, en tankemagt som den bekjæmper med
alle midler.
Disse sisste aars kritik av Taine har faat sit særlige præg
ved to ting. Det ene er den absolute fordømmelse. Aulard
har sagt at en kandidat som til eksamen støttet sig paa Taines
autoritet vilde bli diskvalificert; naturligvis svarer kritikken med
at hævde at man ikke kan citere Taine uten at miste sit navn
som historiker; bare slike som skriver foren pris av akademiet,
bruker ham.1 Kritikken har som opgave at gjøre op regnskapet
mellem vor tid og Taines tanker; den har søkt at naa det ved
forkjettring ; og derfor har den intet naadd.
Det andet specielle for de sisste aars kritikere av Taine er
den absolute mangel paa forstaaelse og sympati for ham som
personlighet; og derfor er det naturligvis ogsaa deres kritik
slaar klik. Denne avgjorte mangel paa sympati var utpræget
alt i Aulards bok. Den faar et endnu grellere uttryk hos Alb.
Mathiez; han fordømmer Taine som historiker fordi han ikke
eide kritik; selv fortæller han en røverhistorie for at sværte
Taine, en historie som falder for den simpleste form for
historisk kritik. For at beskytte sit hus under tyskernes
fremrykning mot Paris 1870 3 skal Taine ha sat sit visitkort paa døren:
„H. Taine. Medlem av akademiet i Berlin." Det eneste tyske
akademi som hadde æren av at tælle Taine blandt sine
medlemmer, er Münchenerakademiet, fra 1888 av. Tydelig er denne
mangel paa sympati hos alle kritikerne.
Den samier sig, kritikken, i virkeligheten i én ting: Taine
har ikke været andet end litterat, en behændig og begavet
litterat, men dog ikke mere.
Aa nei ! Det er ikke litteraten som først og fremst
springer i øinene fra Taines verk.
Har man læst igjennem hans verker, saa sitter man igjen
med en rigdom av nye idéer, av nye synsmaater, med en dyp
historie og er blit til, sier forf., av noterne fra mange ganges læsning.
For mig ser det ut som M. Lacombe vel saa mange ganger har læst Ed.
Droz’s kritiske indvendinger mot Taine (i Revue des cours & conférences
1896). Likheten er i alle fald iøjnefaldende.
1 A. Mathiez i Revue d’histoire moderne 1907, s. 233.
1 Historien, som føres tilbake til Berthelot, findes forresten i
forskjellige variationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
