Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XX
optraadte den renest og mest konsekvent, hvad der vei,
som ofte nok paavist, har sin grund i visse utprægede
anlæg i den franske nationalkarakter.
Klarest og lettest opdager man rationalismens væsen
i forholdet til det religiøse spørsmaal.
Her sammenkoblet den aandsomraader, som for os
synes uforenelige, og skapte sammensætningen fornuft«
religion, hvor sammensætningsleddene efter vor opfatning
slaar hinanden ihjel. I sin betragtning av religionens
eller kirkens historie saa den kun en række av fornuft«
overgrep eller bedragerier, en eksempelsamling paa men«
neskelig dumhet eller menneskelig lumpenhet. I sine
angrep paa kirken og presterne var rationalisterne fuldt saa
dogmatiske som sine motstandere. De hadde sin sand*
het, som var likesaa uangripelig som kirkens, og fældte
sine domme, som var likesaa avgjørende og kategoriske
som teologernes.
Rousseau var franskmand og attende aarhundrede nok
til i princippet at være rationalist. Savoyardpresten naar
op til sine religiøse sandheter paa en stige av fornuftslut*
ninger, og betænker sig ikke paa at dømme religionernes
mystiske apparat som menneskepaafund. Og paa samme
maate gaar han i avhandlingen om ulikheten og i Contrat
social frem i sin betragtning av den politiske og sociale
utvikling. Der er én politik og én samlundsopfatning
som er den fornuftige og rigtige, og historiens gang er,
set i dette lvs, en stor misforstaaelse, som kunde ha været
undgaat, dersom menneskene hadde været fornuftige.
Han har ingen respekt for kjendsgjerningerne som
noget der kræver forklaring, han ser kun paa dem som
noget hvis fornuftgyidighet det gjælder at avgjøre, og
som derefter approberes eller fordømmes. — Og heri til«
hører han det 18de aarh., han mangler, som hele denne
tidsalder, historisk sans.
Den historiske sans er det 19de aarh.’s erobring, og
gjennem den ser man paa en ganske anden maate paa
livet og dets gang end rationalismen. For det rational«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
