Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Genf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2~>
matorens øie i rækker av slegtled, — længe, længe efter
hans død.
Calvin hadde naadd sit maal uten at røre Forfatningen,
— den blev staaende omtrent uforandret — med sit con=
seil général — sit conseil des deux cents — og sit petit
conseil, — med en viss aristokratisk tendens til at for*
skyve magtens tyngdepunkt opover — fra le conseil géné*
ral — til le petit conseil.
Men Genfs forfatning var ikke gammel, det liv som
skulde leves inden dens elastiske rammer, hadde endnu
ikke fæstet sig. Calvin respekterte de konstitutionelle
former; men han forbeholdt sig at bestemme hvilket
indhold der skulde gydes i formen.
Han var, om ikke altid penneføreren, saa dog den
egentlige forfatter av de vidtløftige lovgivningsarbeider
som endnu var at utføre; kirkelovene, de borgerlige love,
straffelovene, politilovene — der kom ikke en paragraf
ind i dem, uten at han hadde en finger med i spillet,
ikke en toddel som stred imot hans aand eller mot den
ene tanke som behersket ham.
Denne tanke var Gud. Verden, menneskene, —
samfundet og individerne, kirken og staten, — alt var til for
at tjene Guds ære. Slik skulde alle love være, slik skulde
alle institutioner indrettes, slik skulde livet formes i hans
nye hjem, at det i aand og sandhet kunde bære navnet
la cité de Dieu; og som det ydre symbol herpaa lot
Calvin alt i 1542 paa byens porte og paa alle offentlige
bygninger ved siden av byvaabnet opslaa Jesu Kristi
initialer.
Man finder ofte det calvinske Genf betegnet som et
teokrati; dette er strengt tat ikke rigtig, forsaavidt som
der formelt aldrig fandt sted nogen sammenblanding av
ståt og kirke; det var tvertimot Calvin meget om at gjøre
administrativt at holde de to magtsfærer saa skarpt skilt
som mulig, for derigjennem at hævde kirkens autonomi
og uavhængighet av verdslig myndighet. Men i rea»
liteten var den genfiske republik et teokrati, saa utpræget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
