Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Genf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2~>
hvorledes der stod til, om børnene var sendt rigtig i
skole, om konen hadde en elsker, om tjenerne blev holdt
under tugten av den rette tro, om hver dag blev aapnet
med den paabudte andagt. Hvert eneste hus i Genf
skulde mindst én gang om aaret undersøkes paa denne
maate. Men mere effektiv end den aarlige inspektion
var den daglige opsigt; konsistoriemedlemmet kjendte
naturligvis personlig hvert menneske i sit lille distrikt,
han lyttet med interesse til hvert ord som fløi fra mund
til mund, han blev ofte ifølge sin stilling en detektiv,
hvis anseelse vokste med hans iver og dygtighet i at op*
snuse, angi og faa straffet.
Nu var ganske vist konsistoriets straffemyndighet
sterkt begrænset; den indskrænket sig til de saakaldte
geistlige eller «aandelige» straffe. Fremgangsmaaten var
almindelig den, at naar et konsistoriemedlem hadde grepet
en synder i en forseelse, saa skulde han først gaa til
ham og forsøke ved kjærlige formaninger at bringe ham
til anger og bedring. Men dersom hans forseelse gjen*
tok sig, maatte han møte for konsistorium in pleno, og
her blev han ofte utsat for den saftigste konfekt av de
zelotiske prester og deres lærvillige følgesvende blandt
lægmændene, blev overhøljet med skjeldsord og foreholdt
sint synder i de skarpeste ordelag; og ofte slåp han ikke
fra det med det, — reprimanden eller irettesættelsen var
konsistoriets mildeste straf, — i regelen maatte han ogsaa
betale klækkelige bøter til kirken, i alvorligere tilfælde
blev han dømt til at gjøre offentlig avbigt paa knæ, og
den strengeste straf, konsistoriet raadet over, var eks*
kommunikation, d. v. s. utelukkelse fra deltagelse i kir*
kens sakramenter. De ser, disse saakaldte «aandelige»
straffe var ikke saa milde endda, og at de hadde sine
meget følelige «borgerlige» følger, gir sig av sig selv.
Hertil kom, at konsistoriet meget ofte ikke indskrænket
sig til de straffe det selv disponerte over; men efterat
det hadde tildelt sit offer sin «aandelige» straf, overant*
vordet de det til videre behandling av de borgerlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
