Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Genf og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rende samfund, saa ligger Genf med dets enkle seder,
dets prunkløse nøisomhet, dets livsvarige trofaste egte»
skaper og sedelige alvor paa bunden av hans sjæl som den
bakgrund, hvorpaa det moderne Babylons vederstyggelig»
heter med desto grellere tydelighet træder frem for vore
øine. Naar han atter og atter lovpriser den spartanske
bramfrihet og moralske styrke, i motsætning til athener»
nes letfærdige aandsfrihet, saa er det i virkeligheten Paris
og Genf han sammenligner. Det ve han utroper over
den moderne kulturs forfalskning av livsværdierne er en
genfisk moralists forfærdede forargelse over foreteelser
som ikke kan forekomme inden den hellige stads beskyt*
tende mure.
Rousseau er stolt av at være genfer, — av det teologiske
Genf, av det moralske Genf — og ogsaa av det politiske Genf.
Med forkjærlighet dvæler han ved de samtaler hvori*
gjennem hans far i hans barndom indpodet «mig den
frie og republikanske aand, den ubetvingelige og stolte
karakter, som ikke finder sig i aak og trældom, og som
har pint mig gjennem et helt liv». — Hele hans poli*
tiske tankegang er for en stor del bygget paa barndoms*
erindringer og senere studier av Genfs forfatning; med
stolthet tilegner han sin avhandling om ulikheten til sine
genfiske medborgere, de eneste som har magtet at hævde
frihet og ükhet, paa alle kanter omgit av træller, I det
politiske ideal, han dristig fremsætter i «Contrat social», er
det genferforfatningen og genfiske forhold som i mange
henseender foresvæver ham.
Og fra Genf har han tat med sig grunddraget i hele
sit forfatterskap, — det, hvorved han skiller sig saa skarpt
ut fra næsten alle sine samtidige: det brændende alvor.
hvormed han forfegter sine meninger, den religiøse patos,
hvormed han slynger sine vegtige ord i ansigtet paa en
samtid som var vant til at leke med tanker og i dristige
meninger kun at se et pikant incitament i hverdagens
kjedsommelighet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
