Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>4
Men naar jeg saa har læst igjennem Sibirils noksaa
vidtløftige avhandling, saa finder jeg ikke mere end dette
eneste «for eksempel», denne flyttelyst, som fra forfædrene
«kaster nyt lys over Jean Jacques’ karakter». Og det
er jo unegtelig litt mindre end man ventet. — Dog
— la mig ikke være ubillig, Sibiril har jo ogsaa at paa»
berope sig en gal fætter, hvis tilfælde han beskriver nøie,
og som ikke har den ringeste likhet med Rousseaus, men
som ialfald kan tjene som belæg for at der har været
et tilfælde — et ganske forbigaaende forresten — av sinds«
sygdom i familien. Men jeg spør Dem, m. d. og h.,
findes der en eneste av Dem som ikke har eller har hat
en mere eller mindre gal fætter at være bedrøvet over?
Brunetiére ’, som har bruk for at gi Rousseaus av ham
forhatte demokratiske tendenser en rigtig lav oprindelse,
bruker arveligheten paa sin maate og skriver: «Ikke
biot ved sine formuesomstendigheter, men ved sin op»
dragelse, sin smak, alle sine vaner tilhørte Jean Jacques’
tar og mor, onkler og tanter og alle hans slegtningei
folket i ordets daarligste betydning (au sens le pius
fåcheux du mot), og han selv skulde da ogsaa hele sit
liv sætte en underlig forfængelighet i at minde om dette.
Hans oprindelses og derav hans smaks vulgaritet er det
første træk hos Rousseau, det hvormed han skiller sig
fra alle sin tids øvrige forfattere, som alle var bour»
geois — —.»
Dette kunde jo, sagt i en slik almindelighet, la sig
høre, hvis det var rigtig. Men det er det jo slet ikke.
Rousseaus familie tilhørte ikke «folket», men netop bour«
geoisiet, ikke netop det rike eller høie bourgeoisi —
med paa fædrene side la bonne bourgeosie og paa mø«
drene tildels ogsaa la bourgeosie lettrée. Det som Brune»
tiere kalder Rousseaus vulgære smak, skyldes altsaa ingen»
lunde hans «folkelige» oprindelse, men var et resultat av
hans egne oplevelser og meriter, som hadde deklassert
ham; og naar han stundom skryter av sin demokratiske
ftudes critiquvv > série. p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
