Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2~>
par bosætter sig i Calvins Genf. Nu ligger imidlertid
hverken den transke legéreté eller den savovardske viva’
cité for den uhyggelige kalvinistiske disciplin; der har
derfor rimeligvis været en motsætning mellem parrets op*
rindelige instinkter og det liv som har været dem paa*
tvunget utenfra. Disse stridende magter er gaat i arv til
efterkommerne, som ubevisst har følt sig ilde under kam»
pen mellem sine tilbøieligheter og sine pligter. Efter*
kommerne ophørte at være helt franskmænd, men det
lykkedes dem heller ikke at bli helt genfere: herom
vidner deres mange overtrædelser av genfisk sedelighet,
som konsistoriets protokoller fortæller om.
«Denne vanskelighet, som visse av Didier Rousseaus
descendenter synes at ha hat for — — ganske at identi«
ficere sig med den genfiske karakter og de genfiske se=
der, lar den os ikke allerede forutføle, og forklarer den
ikke paa forhaand den underlige antagonisme som der
er mellem de to nationaliteter i Jean Jacques? Han skulde
bli altfor fransk for sin tids schweiziske prester, likesom
han var altfor meget «genferborger» for sine parisiske
venner.» Dette er jo unegtelig ganske spirituelt og
høres jo ogsaa noksaa plausibelt; og det skal desuten
sies til Ducros’ ære, at han tar ikke sine gisninger med
altfor stor høitidelighet, fremsætter dem ikke hverken
med Brunetiéres eller Lasserres kategoriske sikkerhet eller
med den unge dr. Sibirils litt komiske videnskabelige
alvor.
Og det gjør han klokt i; for ved litt nærmere efter*
svn ramler den lille smukke hypotesebygning uhjælpelig
om. — Det som Ducros kalder genfisk karakter og gen«
fiske seder, er nemlig, som vi i de tidligere forelæsninger
har lært, ingenlunde eiendommelig tor den oprindelige
genferbefolkning. Tvertimot — det var jo netop et nyt
præg som franskmanden Calvin mot uophørlig motstand
paatvang sine nve bysbørn; og naar det lykkedes ham
at gjøre dette præg varig, saa var det atter igjen kun
ved ustanselig at importere franskmænd, som gik hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
