Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
det; god, ædel, sublim naar jeg var det; jeg har avslørt
mit indre, saaledes som du selv har set det. Evige væsen
— saml omkring mig den uttallige skare av mine med*
mennesker, — la dem høre mine bekjendelser, la dem
sukke over mine uværdigheter, la dem rødme over mine
elendigheter; men la saa enhver av dem avdække sit
hjerte for din trones fot med den samme oprigtighet —
og la saa en eneste si til dig, om han tør: jeg var
bedre end dette menneske.»
Rousseau holdt ord, — stundom mere end vi kunde
ønske; med forbløffende oprigtighet fører han os ind i
sin svke sjæls mørkeste og smudsigste ganger og beærer
os med en fortrolighet som stundom lægger sig tungt
for brystet paa os. Og allikevel — De vil nok ha lagt
merke til at han alt her i indledningserklæringen røber
sine apologetiske hensigter — — — «Og la saa en eneste
si til dig, om han tør: jeg var bedre end dette men«
neske.»
Dette er «bekjendelsernes» egentlige formaal. I Ian
vil nok være oprigtig; men han vil ikke være det gratis;
han vil nok skrifte og skrifte tilbunds, og med uhørt
dristighet tar han hele verdens publikum til skriftefar;
men saa forlanger han ogsaa skriftemaalets retmæssige
løn: syndsforladelsen. Og uten prutning vi! han ha denne
løn, den skal være den størst tænkelige, ti det som skal
fremgaa av tilstaaelserne, — det skal dog trods alt være
dette, at et bedre menneske end denne bekjender har der
ikke levet. For denne konklusion er hele fremstillingen
lagt tilrette, — og med stor behændighet; en listig pro*
cedure, hvor man ofte trænger mistankens skjærpede
blik for at opdage, at her i det hele procederes; tilsyne»
ladende ganske objektivt og indifferent fortæller han sine
oplevelser, men i regelen sammenstiller han dem med en
saadan kunstfærdighet i sine hensigters tjeneste, at man
gaar fra læsningen med det bestemte indtryk at den
stakkars Jean Jacques igrunden altid var mere at beklage
end at bebreide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
