Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
«Jeg saa ikke et slot til høire eller venstre uten at søke
det eventyr som jeg var sikker paa ventet mig. Jeg
vovet ikke at gaa ind i slottet eller at banke paa; ti
jeg var meget genert. Men jeg sang under det vindu
som saa mest lovende ut, og var overrasket naar jeg,
efter at ha skraalet en lang stund, ikke opdaget hverken
fruer eller frøkener, hvem min stemmes skjønhet eller
min sangs charme drog frem av sit skjul; for jeg kunde
jo saa mange, som mine kamerater hadde lært mig, og
jeg sang saa deilig (admirablement).»
Endelig var han fremme.
Det var ikke uten spænding han gik mot dette møte
som kunde faa saa stor betydning for hans fremtid. Han
var ikke sikker paa sin optræden, om den i et og alt
vilde tale til hans fordel, og for at bøte paa det, hadde
han laget ihop et langt brev, broderet med mange reto*
riske prydelser og citater fra hans læsning; det skulde
hjælpe ham til at gjøre lykke hos Mad. de Warens. M
har desværre ikke dette brev; men allerede den kjends*
gjerning at han paa forhaand hadde skrevet det og gjort
sig slik flid, tyder — forekommer det mig — med be«
stemthet paa at Rousseau ingenlunde har været saa
utenfor Pontverres planer med ham, som han i det fore*
gaaende gjerne vil gi det utseende av.
Han traf ikke Mad. de Warens hjemme; hun var
netop gaat i kirke.
«Det var palmesøndag 1728. Jeg skynder mig efter
hende, jeg ser hende, jeg naar hende, jeg taler til hende.
Jeg husker nok stedet; ofte har jeg baketter vætet det
med mine taarer og bedækket det med mine kys. Hvor»
for har jeg ikke kunnet omgi denne lyksalige plet med
en guldbalustrade? hvorfor kan jeg ikke lede hele jordens
hyldest mot den? Den som gjerne vil hædre menneske*
frelsens mindesmerker, burde ikke nærme sig dette sted
uten paa knæ.
Det var en passage bak huset, mellem en bæk til
høire og gaardspladsens gjærde til venstre; gjennem en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
