Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
Paa vildstraa.
Den 23de august 1728 staar altsaa Jean Jacques atter
paa gaten, alene, uten venner og uten slegt. Hans
følelser er de samme som for et halvt aar siden, da vinde«
broen løftet sig og sperret ham adgangen til hans fødeby.
Hans ensomhet ængstet ham ikke, og sin hjælpeløshet
fornam han ikke. Han hadde sittet indesperret i mange
lange uker, og nu var han sluppet ut; han hadde ingen
pligter længere, idag skulde han ikke til nogen forhatt
skoletime, han hadde for altid sagt farvel til sine væmme«
lige lærere, han skulde ikke oftere se inkvisitorens grumme
ansigt, ingen lekser, ingen andagt, ingen eksamen, — han
var sin egen herre, hans hjerte jublet i følelsen av fri*
heten. — Friheten, den største og uundværligste av men*
neskerettigheterne. Store forventninger var skuffet, svim*
lende drømme var brustet som sæpebobler, — det lot sig
ikke negte; men hans drømmercservoir var uuttømmelig,
og hans nye fremtidsfantasier vek ikke for de gamle i
pragt og storartethet. Han er jo i en storby, hvor det
vrimler av mennesker, det kan aldrig slaa feil at nogen
snart maa opdage ham og stille ham paa den plads
som naturen har bestemt for ham. Han hadde desuten
tid at vente, — han slaar sig paa lommen, — tyve francs!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
