Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
sidig vegt paa Rousseaus habelité-, Rousseau er en altfor
varmblodig og lidenskabelig natur til med konsekvent
og kjølig underfundighet planmæssig at lægge snare for
sine læsere; han vildleder os ganske vist ofte og med
stor dygtighet, men det sker ikke eller det sker ialfald
kun sjelden med fuld bevissthet og koldt overlæg. I
regelen er han offer for autosuggestion. Jeg er ganske
overbevist om, at de sterke ord, hvormed han i indled«
ningen til Confessions lover at fremstille sig selv ganske
som han er, er oprigtig ment; det var virkelig hans alvor«
ligste hensigt at skrifte tilbunds, og paa en viss maate
gjorde han det jo ogsaa; — grundigere end nogen anden
selvbiograf. Men det er vei noget ethvert menneske har
erfaret i mer eller mindre grad, at vi selv i vore oprigtigste
øieblikke ikke magter at holde vor selvhævdelse og vor
forfængelighet borte, at der i vort indre bor en advokat
som altid er rede til at optræde som defensor og til i
nødsfald at benytte midler som vi er fristet til at la
passere, selv om de maatte vrakes, hvis de skulde prøves
paa vor samvittighets aller ømmeste vegter. Hos en mand
som Rousseau, hvis selvfølelse var abnormt sterk, hvis
karakter ingenlunde av naturen var utpræget sandfærdig,
hvis fantasi var uuttømmelig i opfindsomhet, hvis vei*
talenhet altid var parat, og som muligens (som dr. Espinas
mener) var født hysteriker, — hos en slik mand hadde
den omtalte advokat en rigdom av ressourcer, som til
sine tider nok kunde vinde bugt med de ærligste hen«
sigter om ubeskaaret oprigtighet. Det gjælder her fine
nuancer, hvor det ikke er let at træffe bestemte avgjø«
reiser; der er i vort moralske, saavelsom i vort intellektuelle
liv, sjælstilstande, hvor der kan være tale, ikke bare om
hel eller halv, men ogsaa om meget mindre brøker av
bevissthet, og jeg er efter mange gangers læsning av Con«
fessions kommet til det resultat, at paa de steder hvor
Rousseaus forklaringer utvilsomt er vildledende, der har
han i regelen ogsaa bedraget sig selv, — om ikke altid
7 — Kcusvrau 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
