Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
min øverste dommer efter dette liv.» Disse ord er ikke
biot i høi grad karakteristiske for Rousseau, men inde»
holder kanske samtidig litt forfatterpsykologi av almen*
gyldig værd; naar Ibsen holder dommedag over sig selv,
saa sker vei kanske det ogsaa i erindringen og er ikke ube*
tinget ubehagelig eller helt blottet for nydelsesmomenter;
og naar Kierkegaard definerer en digter som et ulykke*
lig menneske som lider dype kvaler, men hvis læber er
dannet siik at hans sukke lyder som skjøn musik, saa
medfører ikke det, hverken at han selv er uvidende om
den musik han frembringer, eller at han er ufølsom for
skjønheten i den. Ilos Rousseau er nu dette patologisk
utviklet, han lever hele sit liv igjennem mere i en (følelses*
betonet) forestillingsverden end i virkeligheten, hans sam*
vittighet er erindringssamvittighet eller fantasisamvittighet,
som blomstrer i smukke ord uten at sætte frugt i vanske*
lige handlinger, og den lidelse han paafører sig ved at gjen*
nemleve angerstemningen over sin slyngelstrek mot Ma*
rion, faar sin dobbelte løn i den rørelse over sig selv,
han føler ved at ha saa sterke og smukke følelser, og i
den glæde han har ved at forme dem i rammende sæt*
ninger. Disse sjælsprocesser har ganske vist ingen eller
kun en forsvindende moralsk værdi; men det er nu allike*
vei noget andet og betydelig mere sammensat end almin*
delig advokatorisk habileté
Da Rousseau forlot grevinde Vercellis’ hus, tok han
atter ind i sit gamle logishus til en sou natten og bodde
en maaned eller to uten at ta sig noget til. Han er nu
i den mest kritiske alder, omtr. 16 aar, og har de alminde»
lige symptomer, sukker og drømmer og er aandsfraværende,
mens hans fantasi besætter ham med erotiske fantasier,
som imidlertid fremdeles tar det samme abnorme løp;
saa heftig ytrer hans perverse tilbøieligheter sig, at han
1 Cfr. William Henry Hudson: Rousseau and Wituralism in
Life and Thought. Ldinburgh 1903, p. 17, hvor det efter et kort
referat av historien om Marion tilslut heter: It is some satisfaction
to a sentimental moralist to make rhetorical amends Jor an adual crime.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
