Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Foreløbig i havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
holdet som noget merk værdig, enestaaende, hverken ven*
skap eller kjærlighet og dog baade venskap og kjærlighet.
Han var nok saa forelsket som han kunde bli, og hun
drev med ham, selv om hun endnu fandt ham for ung
til at gjøre ham til sin elsker. Det skulde ogsaa komme.
Mad. de W arens var likevel ikke nogen ganske ind«
holdsløs kokette, hun hadde aandsinteresscr og maa —
trods al spredthet og planløshet — dog kaldes en dannet
dame, stod ialfald høit over alle de kvinder Rousseau
ellers hadde truffet paa sin vei. Hendes yndlingsforfat«
tere var Bayle, den store spørger og kritiske indleder til
oplysningstiden, og Saint’Evremond, en pietetløs spotter
og en av Voltaires forgjængere; et valg som ikke vidnet
ufordelagtig om hendes intelligens, men som paa den
anden side ikke netop tyder i retning av den religiøse
vækkelse, som man skulde vente at finde hos en dame
som nylig hadde gaat over til en ny tro.
Rousseau fandt bøker paa sit værelse, — den franske
oversættelse av Addisons Spectator, Berbeyracs franske
utgave av Pufendorfs «Menneskets og borgerens pligter»,
Voltaires Henriadcn. Og han læste i sine ledige stunder,
d. v. s. naar han ikke var under fortryllelsen av sin ven«
indes kjærtegn. Han var blit adskillig voksnere end
dengang han tømte La Tribu’s hylder i Genf; abbed
Gouvons undervisning begyndte alt saa smaat at bære
sine frugter, han slukte ikke længer bokerne, men tænkte
over det han læste, og ikke bare over indholdet, men
hans forfatterinstinkt ledet ham ubevisst ogsaa til at merke
sig formen, de stilistiske eiendommeligheter, sprogets ren«
het og sine egne provinsialismer.
Stundom snakket han med Mad. de Warens om det
han læste, hvad der var ham til usigelig glæde, og de
læste tillike enkelte bøker sammen, navnlig La Bruyére,
som hun foretrak for La Rochefoucauld, som var altfor
nedstemmende i sin menneskeforagt, navnlig for ung«
dommen. La Bruyéres «Karakterer» var netop noget for
Mad. de Warens, som hadde set sig litt om i verden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
