Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Foreløbig i havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
tilhorer samme person. «Følelsen kommer hurtigere end
lynet og opfylder min sjæl; men istedenfor at oplyse mig,
brænder den mig op og blender mig. Jeg blir henrykt
men taapelig; og mit blod maa kjølne før jeg kan
tænke».
— — — — — — «Denne langsomhet i tanken i
forbindelse med heftighet i følelsen ytrer sig ikke bare
i samtale; jeg har den ogsaa naar jeg er alene, og
naar jeg arbeider. Mine tanker ordner sig med utrolig
vanskelighet i mit hode; de løper omkring derinde, de
gjærer og sætter mit sind i bevægelse, opheter mig og
faar mit hjerte til at banke; og under al denne bevægelse
ser jeg ingenting klart, vilde ikke kunne nedskrive et
ord, men maa vente. Umerkelig lægger denne sterke be*
vægelse sig, kaoset klarner, hver ting finder sin plads,
men langsomt og efter en langvarig forvirring». — — —
Hans manuskripter er levende illustration til dette
forhold, fulde av overstrykninger, tilsætninger og ut*
broderinger, ganske ulæselige; de maa atter og atter om*
skrives før de kan gaa i pressen. Men endnu sterkere
ytrer det sig i samvær med andre mennesker; han magter
ikke at samle sine tanker mot samtalens gjenstand, han
svarer i øst naar der spørges i vest, stammer og blir for*
virret og odelægger straks det gunstige indtryk som
hans opvakte ansigt har gjort. Og saaledes er det ikke
saa uforklarlig om han gang paa gang blir tat for en
dumrian, selv av folk som ellers forstaar at bedømme
sine medmennesker.
Skjønt en landsbyprests stilling ikke var nogen meget
glimrende fremtid at se imøte, saa var der dog ingen
anden utvei i sigte, og Mad. de VC arens bestemte sig til
at gjøre sin unge ven til teolog. Lydig, men med tungt
hjerte forlot Rousseau sit paradis i den elskedes hus og
flyttet over i lazaristernes seminar for at la sig dressere
i de nødvendige videnskaper. Overgangen var frygtelig,
og det gjorde den ikke lettere at han til en begyndelse
fik en lærer som fyldte ham med avsky og motbydelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
