Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Vagabondliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
og damp, rolig utdelende mine ordrer med kikkerten i
haanden.» — Men saa fik rigtignok Rousseau bakefter
nogen sentimentale anfegtelser over krigens grumhet, som
Ewald var ganske fri for.
Saa stod han foran Paris. Det var en forfærdelig
skuffelse, — han hadde tænkt sig en herlighet uten
grænser, skjønne gater med paladser av marmor og guld;
han kom ind gjennem Faubourg St. Marceau, saa ikke
andet end smaa stinkende smug, usle svarte huser, urens*
lighet, fattigdom, tiggere, gatesælgere, skrik og elen*
dighet.
— For alle mennesker er et første indtryk av betyd*
ning, men for en mand som Rousseau, der var saa ab*
normt impressionabel, og hos hvem indtrykkene altid
bearbeidedes og vokset saa sterkt i erindringen, kan et
slikt indtryk let bli overvældende og avgjørende. Og
det er derfor neppe nogen overdrivelse naar han, efter at
ha fortalt om sin skuffelse, tilføier: «Alt dette slog mig
i den grad at hvad jeg senere har set i Paris av virkelig
pragt, ikke har kunnet tilintetgjøre mit første indtryk,
og at jeg altid har beholdt en hemmelig motbydelig«
het for denne hovedstad.» — Vi vet hvorledes han
senere stillet sig likeoverfor Paris, hvorledes han stadig
var paa flugt fra dette Babylon, hvorledes han vendte
en stor del av sin polemik mot dette samlingspunkt for
alle kulturens vederstyggeligheter. Dette hadde natur«
ligvis sin grund i mangfoldige erfaringer som han senere
gjorde; men paa bunden og medbestemmende laa dog
hans første indtryk, skuffelsen over det svelgende dyp
som der var mellem hans gyldne forhaandsdrømme og
den hæslige virkelighet som ved hans første indtrædelse
møtte hans forventningsfulde øie.
Til en begyndelse fandt han behag i pariserne, de
var høflige og imøtekommende naar han kom med sine
anbefalingsbrev^; men snart opdaget han at deres ind*
tagende elskværdighet og velvilje kun var et behagelig
væsen, hvortil der ingenlunde fandtes en tilsvarende
9 — Rouvicau I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
