Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Vagabondliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Da han vilde betale, blev bonden urolig, vilde ikke hore
tale om penger, og bar sig paa en høist merkelig maate.
Rousseau skjønte ikke et muk av det hele, før bonden
begyndte at mumle noget om «betjente og kjelderrotter».
Han lot ham forstaa at han skjulte sit brød og sin vin
for skatteopkræverne, og at han vilde være fortapt om
nogen fik anelse om at han ikke døde av sult. «Alt
hvad han sa, og som jeg før ikke hadde den ringeste
forestilling om, gjorde et indtryk paa mig som aldrig
vil utslettes. Det blev spiren til et uutslukkelig hat i mit
hjerte mot de pinsler som det ulykkelige folk maa ut*
staa, og mot dets undertrykkere. Skjønt denne mand
var velstaaende, saa vaaget han dog ikke spise det brød,
han hadde tjent i sit ansigts sved, og kunde kun undgaa
sin undergang ved at vise den samme nød som den der
omgav ham. Jeg gik ut av hans hus likesaa harmfuld
som bevæget, med dyp beklagelse av dette skjønne land,
som naturen har ødslet sine gaver paa bare for at gjøre
det til et bytte for barbariske toldere.» —
Jeg indser ikke hvorfor man, som det har været gjort,
skal tro at Rousseau her i ringeste maate har «roman*
tiseret» sin oplevelse. Hans iagttagelse stemmer jo ganske
nøie med hvad andre reisende og forfattere har med»
delt, og indeholder sikkert ingen overdrivelseI.ike*
ledes er det ganske naturlig at han, som kom fra et land
hvor bønderne var frie selveiere, maatte motta et sterkt
indtryk av sin oplevelse, og at den kom til at bli, om
ikke den eneste, saa dog en vigtig «spire» til hans hat
mot undertrykkerne.
I nærheten av Lyon ligger sceneriet for Asteæa, den
berømte roman Rousseau hadde svelget i som gut, —
og han glædet sig nu til at vandre ved Lignons bredder
for paa stedet at gjenopleve sine gamle helters og helt*
inders eventyr. Men da han spurte sig for for at finde
’Snil. H. Taine: I.’ancien regime, Livre V, I.e Peuple, I, 429—
hvor man vil linde samlet en række av samtidige vidnesbyrd om
den franske bondes usle vilkaar i Rousseaus levetid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
