Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Chambéry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
ikke paa selv at paaføre hende økede utgifter. Saaledes
fandt han sommeren 1735 paa at han maatte til Besançoti
for at studere musik, — en reise som kostet den ståk»
kars forgjældede maman 800 frc. Det var en av den
musikalske verdens daværende storheter, abbe Blanchard,
han vilde studere under, for derefter at komme tilbake
til sin elskede, overlæsset med ære og guld. Blanchard
tok overmaade venlig imot ham, læste igjennem hans
musikalske forsøk, roste dem meget og gav ham anled»
ning til at optræde paa en konsert, hvor han gjorde stor
lykke. Men dermed blev det. Blanchard hadde paa
den tid netop faat et ærefuldt tilbud om at bli kongelig
kapelmester i Paris, og han var villig til at ta Rousseau
med sig og skaffe ham en plads i kapellet. Han var
alt paa nippet til at reise; men da han sat alene paa
hotellet, kom betænkeligheterne. Det var jo ikke saa
ganske liketil heller; han maatte endnu studere et par
aar før han kunde antages, hadde Blanchard sagt.
Hvad skulde han leve av i denne tid? Ret betænkt var
det nok fornuftigere at reise hjem til Chambéry igjen og
fortsætte sin musikundervisning. Og det gjorde han.
Blandt hans elever var der paa den tid en ung mand,
hvis omgang skulde faa betydning for ham. Det var
de Conzié, en savoyardisk adelsmand, som kom til Rous»
seau mere for at lære ham personlig at kjende end for
at nyde godt av hans undervisning. Det var en
elskværdig, dannet og kundskapsrik mand, Rousseau og han
blev snart de bedste venner. «Den spire til literatur og
filosofi som begyndte at gjære i mit hode, og som kun
behøvde litt pleie og litt kappelyst for at utvikle sig,
fandt den nødvendige næring hos ham.» Han hadde
liten interesse for musik, og de to unge venner brukte
musiktimerne til alt andet end at synge. De spiste fro»
kost sammen, passiarte og læste literære nyheter sammen,
— men ikke et ord musik. Især var de optat av VoU
taires korrespondanse med den preussiske kronprins, som
dengang vakte slik opsigt. De sværmet for de to be»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
