Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Sandsynligvis har baade George Sand og de injurie
erende skriblere besøkt Charmettes under falske eller iaU
fald ikke helt rigtige forutsætninger, da de var henvist til
at hente sitstemningsindhold udelukkende fra Confessions.
Iler fortæller Rousseau at det var i sommeren 1736 de
flyttet ut paa landet; men av Mad. de Warens’ leiekon»
trakt ser vi at han tok feil; det var först to aar senere
(St. Hans 1738). Denne sikre dato umuliggjør i flere
henseender det billede Rousseau gir av Uvet paa Char*
mettes; ti som vi vet av breve fra 1737, var der allerede
dengang en alvorlig sky over forholdet mellem maman
og petit, og da han ved hjemkomsten fra Montpellier i fé»
bruar (eller mars) 1738 til sin bitre skuffelse fandt Wintzen»
ried sikkert installert paa sin plads, — saa var det i Cham»
bérv og ikke paa Charmettes, han hadde denne oplevelse.
— Da de ut paa sommeren s. a. slog sig ned i det land*
lige «paradis», saa fulgte ialfald slangen med like fra be»
gyndelsen, og den rene elskovsidyl, som Rousseau i erin»
dringen hengir sig til, er derfor utænkelig. Hvad der
kan være grunden til disse forskyvninger i Rousseaus
beretning, er ikke godt at si; det er jo ingenlunde utæn»
kelig at alle de gode ungdomsminder under gjenoplevelscn
har samlet sig om les Charmettes, som av mange grunde
stod saa lysende for hans erindring; men mere sandsynlig
er det unegtelig at han her med fuld bevissthet har kom»
poneret og kunstnerisk sammenstillet, hvad der efter hele
hans livsopfatning syntes at høre sammen: landliv og
elskovsidyl.
Blir man saaledes ved nærmere eftersyn nødt til at
foreta en kritisk revision av Rousseaus beretning, saa
blir det allikevel staaende fast at denne tid paa Char«
mettes er av stor betydning for hans utvikling, ja kanske
er det de aller vigtigste aar i hele hans liv; ti her var
det han gjennemgik sin avgjørende intellektuelle krise,
her var det at han rustet sig til sin livsopgave.
Tænker vi tilbake paa alle de livsens omskiftelser
hvor vi nu har fulgt ham, — like fra den dag da Genfs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
