Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
dog med rette rose sig av en sjelden alsidighet og indsigt
i alle musikalske omraaders sammenhæng og samspil.
Midt gjennem alle hans ungdomslivs tilfældigheter,
hvor det er vanskelig at opdage nogen hensigt eller be»
visst tendens, strækker altsaa hans kjærlighet til musikken
sig som en konstant stripe, som en staaende værdi han
aldrig opgir, og som han eftersom han modnes, utmvnter
i stadig stigende rigdom.
Ved siden av musikken, efterhaanden sterkere end
den, tilslut opslukende den, løper hans dragning mot
literaturen, mot digtning og tænkning.
Ogsaa her kjæmpet hans begavelse sig frem gjennem
ugunstige vilkaar, uten hjælp utenfra eller fornuftig vei»
ledning fra nogen kant. Hans dannelseshistorie har et
yderst uregelmæssig forløp, saa langt fra normalen som
det overhodet er tænkelig.
Nogen ordentlig skolegang faldt aldrig i hans lod,
bare smaa begyndelser uten fortsættelser, — et par aar i
sammenhæng hos Lambercier fra hans 10de til hans 12te
aar er det længste. Ellers har det kun dreiet sig om
maaneder at hans aand har været under nogen slags plan»
mæssig tugt, hos katekuinenerne i Turin, hos abbed
Gouvon, paa presteskolen i Annecy; som elev utmerket
han sig aldrig; tvertimot, han fik den ene gang efter den
anden attest for taapelighet og mangel paa lærvillighet.
Dette berodde ikke bare paa de evige avbrytelser og den
fuldstændige mangel paa systematisk sammenhæng i den
rent sporadiske undervisning, men ogsaa paa specielle
egenskaper hos ham selv, som jeg tidligere har omtalt.
Men trods hans motbydelighet mot studierne under frem=
med ledelse og det næsten forsvindende utbytte han
høstet paa denne vei, saa holdt dog hans kjærlighet til
læsning sig opover alle ungdomsaarene, stundom sterkere,
stundom svakere, aldrig helt borte. Forholdet var om»
trent det samme som med musikken, i begge tilfælde var
det medfødt begavelse som instinktmæssig hadde ledel»
sen; var han født musiker, saa var han mindst like meget
1I — Rousseau I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
