Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
mer overflødig, og mamans stigende likegyldighet
drev-ham ind i en intens aandsbeskjæftigelse, hvor han fandt
glemsel for sin skuffelse; han blev paa denne tid myn*
dig (28de juli 1737), og tanken paa et livserhverv
meldte sig med fornyet kraft; musikken var en usikker
levevei, og desuten ikke anset nok til at tilfredsstille
hans ærgjerrighet; kunde han som sekretær eller hov»
mester skaffe sig plads i et fornemt hus, saa var veien
aapen, han skulde nok vite at gjøre sig gjældende. Men
dertil krævdes kundskaper.
Alle disse omstændigheter bidrog sammen med hans
aandsmodning til at kaste ham ind i studierne.
Der var i Rousseaus sjæl en eiendommelig blanding
av træghet og lidenskap. «Vanskelig at sætte i bevæ*
gelse, vanskelig at holde igjen, det har altid været min
natur,» skriver han i förste bok av Confessions. Der var
ingen sund likevegt i ham, han svinget altid mellem yder»
ligheter. Ingen kunde med roligere samvittighet drive og
dovne sig, vegetere uten at savne arbeide; men tok han
fat paa noget, var det stadig med formelig raseri. Jeg
har fortalt hvorledes han holdt paa at ta livet av sig for
at lære sig at tegne, hvad han ikke hadde det ringeste
talent for; og slik var det med alt, stort eller smaat;
engang hadde han sat sig i hodet at han vilde bli ver*
dens første schakspiller, for dog at være nummer én i
noget, og med dette maal for øie satte han sig nedfor
med sit schakbret og sine bøker, gav sig selv opgaver,
funderte og arbeidet dag og nat, viste sig ikke, indtil
han en dag kom frem, blek som et lik, overanstrengt og
ødelagt av nattevaaken og mangel paa bevægelse.
Vi kan da ikke undres over at hans intellektuelle
gjennembrud kom over ham som en krise, som for*
tnelige anfald av rasende flid. Hvad der bidrog til at
gjøre hans iver endnu mere jagende og feberagtig, var at
han under sin sygdom stadig gik og indbildte sig at
han skulde dø; kanske hadde han ikke lang tid igjen, og
det var ham en utaalelig tanke at han skulde gaa bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
