Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
ingen nytte hadde gravet sig ind i et helt litet bibliotek
For at søke oplysninger. «Heldigvis opdaget jeg (efter at
ha kastet bort en mængde tid) at jeg her var inde paa
en gal vei, som holdt paa at føre mig vild i en umaade*
lig labyrint, og jeg gik ut av den førend jeg var ganske
fortapt1.»
Noget hadde han allikevel lært av denne metode, han
hadde set at de forskjellige videnskaper ikke er uavhæn*
gige av hverandre, at de gjensidig støtter hverandre og
ikke kan undvære hverandre. Men han tok nu hvert
fag for sig og studerte daglig, stadig vekslende sit
emne.
Dette stemte ogsaa godt med visse egenskaper hos
ham selv. «Jeg maa bestemt ikke være født for stu*
deringer,» sier han; «ti en langvarig flid trætter mig
slik at det er mig umulig med kraft at beskjæftige mig
en halv time i sammenhæng med det samme emne; navn*
lig naar jeg følger andres tanker; ti det har jo hændt
mig at jeg stundom med held har hengit mig længere
tid til mine egne. Naar jeg har fulgt nogen sider hos
en forfatter som maa læses med opmerksomhed forlater
min aand mig og taper sig i skyerne. Men hvis for*
skjellige emner følger efter hverandre, selv uten av*
brytelse, saa er det ene som hvile fra det andet, og
(konfessions VI. Det synes dog som han her har taat nogen
hjælp utenfra. I brev til doktor Salomon (se Correspondance. Lettre X.
urigtig sat til 1736, kan ikke være ældre end 173S): «— - ––
–J’ai bien réfléchi å vos observations: je f aisais fausse route, la
marche ét,tit trop compliquée: je ne m’y embarasse pius, jesens, comme
vous me le disiez, qu’il y a une /oule didées reçues dont on cite sans
s’inquiéter des développements sur lesquelles elles reposent. Je laisse
les connaissances accidentelles que Vauteur suppose sans les avoir
foujours lui-méme, et ne m’attache qu’aux idées Jondamentales, c’est de
la sorte que j’ai fait l’extrait des deux premiers volumes; j’achéve
celui du troiciéme; aussitöt qu’il sera fini, je vous le ferai passer par
l’occasion que i’ous m’indiquez. Je serai bien heureux s’il ne vous
par att pas trop mauvais, et si vous jugez qui j’ai assei bien projité
de ros bons conseils pour me les continuer.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
