Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
der; og for at skaane mig for evige oprivninger, lukket
jeg mig inde med mine boker, eller jeg vandret ut i sko»
gen for at sukke og graate ut i ensomhet. Dette liv blev
mig snart ganske utaalelig. Daglig at være den kvinde
jeg elsket, paa engang saa nær og saa fjern, rippet ustan«
selig op i min smerte, og jeg trodde, at hvis jeg ophørte
at se hende, vilde jeg føie mig mindre grusomt skilt fra
hende. Jeg fattet derfor den plan at forlate hendes hus;
jeg sa det til hende, og langt fra at motsætte sig, støttet
hun mig i mit forsæt.»
Ja det var nok Mad. de Warens som blev den virk»
somste til at faa ham avgaarde; ved hjælp av sine
forbindelser lykkedes det hende at skaffe ham en post
som opdrager for hr. de Mablys to sønner i Lyon, og
vaaren 1740 er han installert i sin nye stilling. —
Den maate hvorpaa Rousseau gik til sit opdrager«
arbeide, er et nvt vidnesbyrd om den aandsmodning han
hadde gjennemgaat i sine studieaar paa les
Charmettes-Det brev hvori han akcepterte sit hverv’, saavelsom især
den undervisningsplan5 han efter nogen tids ophold i
de Mablv’s hus nedskrev, viser os en mand som har
tænkt grundig over de pædagogiske spørsmaal, og som
har sin selvstændige mening.
I hans projet finder vi allerede adskillige av de tan«
ker som han mere end tyve aar senere paa en saa epoke»
gjørende maate skulde utvikle nærmere i Emile. Det er
derfor umaken værd at se hans plan litt nærmere efter.
Efterat han har fastslaat at en lærers förste pligt er
saa nøie som mulig at undersøke sine elevers anlæg og
karakter, og efter at ha opstillet sine bestemte krav om
samarbeide mellem forældre og lærer, gaar han over til
at bestemme opdragelsens formaal. «Det er,» sier han,
«at danne barnets hjerte, dømmekraft og aand; og netop
i den orden jeg nævner dem. De fleste lærere, navnlig
’ Til M. d’Eybens, tidlig i 1740. Se Corresp. I.ettre 21.
5 Projet pour l’éducation de M. de SaintfrMarie (husets ældste sa«),
Oeuires, 111, 31 f. (Hachctte).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
