- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Barndom og Ungdom /
181

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

Til begge disse to skrev han kort efter sin avreise fra
Lyon rimbreve, som har sin interesse; ikke som digter«
verker, versene er skrøpelige, og poesien er ganske fra«
værende; men vi træfter her allerede næsten ti aar før hans
egentlige indtrædelse i literaturen tydelig uttalt flere av
de tanker og følelser som senere skulde bli saa uløselig
knyttet til hans navn. Disse digte staar forsaavidt i et
lignende forhold til hans berømte avhandlinger om viden«
skaperne og om ulikheten, som hans opdragelsesplan
stod i til Émile.

1 brevet ti! Bordes spor lian sin ven, som har opmuntret hans
nr.use, hvorledes han kan tænke sig at han kan behage nogen; laur*
bærene kunde nok være søte at ta med; men

Quoi! j’irais sur le ton de ma lyre rustique
faire jurcr en vers une muse helvétique;
et précher durement de tristes vérités,
revolter contre moi les lecteurs irrités!

«Men selv om mine vers ved en uventet lykke virkelig skulde
tinde gjenklang hos nogen, hvad skulde jeg saa skrive om ?
Digteren lyver bestandig, og hans metier er hans undskyldning,
naar han i pompøse ord gjur en rik dumrian til en ny Mæcenas
og samfundsstatte; men jeg forstaar mig ikke paa den slags,
kjender kun litet til de fine franske seder, jeg er den stolle repu*
blikaner. taaler intet hovmod, foragter den hovne rikmands beskyt*
telse, skal jeg tigge og krype for ham; jeg har kun lovord for den
sande fortjeneste, den dumme forfængclighet oprører mig. Rik*
manden foragter mig. og jeg foragter ham. men mit hjerte av«
skyr satiren og sier sandheten uten galde. Min pen er en ufor;
sonlig fiende av smigreri saavelsom av baktalelse, altid rede til
for.-tjeni anerkjendelse, men uten virak for en elendig Krøsus’ taape*
lighetcr.

Mers I som i ydmyg ubemcrkethct nærer eders dyder med
fattigdom, I hvis beskedne ønsker i vis tarvelighet foragter for=
fængelig overflod. I altfor sjeldne og kostelige levninger fra oldtiden,
dengang vore forfædre, tilfredse med litet, utsøkte i sin dyd, men
enkle i sin pynt. ikke følte andre behov end naturens - eders pris
vilde jeg gjerne synge og forevige eders navne i mindets tempel.»

Vi ser i disse linjer tydelig spirerne til den Rousseau
som skulde komme, den strenge moralist, sandhetssigcren,
som hater og foragter de rike og revser deres luksus og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:49:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jjrouseau/1/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free