Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
mig at opfylde mine pligter, uten lavhet at ære de store, kongerne,
øvrigheten, at elske menneskene, at adlyde lovene; man lærte mig at jeg
hadde ret til at delta i den høieste magt; saa liten jeg var, en svak,
ukjendt borger, — jeg var dog en del av suverænen; det gjaldt
at hævde denne ædle ret med heltemod i hjertet og visdom i aanden;
det er kun for de lastefulde at friheten, denne himlens gave, er en
skjebnesvanger svøpe. Hos os indsuger man disse lærdomme med
morsmelken, ikke for at hovmode os av vor lovlige ret, men for
en dag at kunne gi os selv den bedste øvrighet og de viseste love.
«Ser du.» sa man til os, «de mægtigste nationer paa deres straalende
bane? Al denne intetsigende pragt som fylder universet, er kun
verdslig tant som skjuler deres lænker.–De spiller erobrere, men
er dog usle slaver. Deres vælde, som kunsten hadde frembragt, er
snart tilintetgjort av deres luksus. Hos os er det ganske andre tins;
som gjælder: vor styrke ligger netop i vor svakhet, vi lever uten
savn i ydmyg ubemerkethct; men inden vore mure hersker frihet.
Vi kjender ikke det stolte hovmod, ingen prangende titler, ingen
uretfærdig magt; kloke embedsmænd, valgt ved vore egne stemmer,
dommer vore stridigheter, vaaker over vore love. Kunsten er ikke
»’or republiks støtte; retfærd er vor eneste politik; alle stænder, for»
skjellige uten at være ulike, bevarer hver den rang som er den til*
staat. Vore høvdinger, vor øvrighet, enkle i sin klædedragt, uten
luksus og forgyldning, taper sig ikke i mængden, men det er kun
ved sine dyder de utmerker sig - .» Opøvet i slike tanker lærte
min fornuft mig at foragte den vanvittige pragt, hvormed stormænds
hovmod fra alle kanter straaler og tiltrækker sig den taapelige hops
blikke.»
Enhver som har læst den berømte Tilegnelse, hvor*
med Rousseau 10 aar senere indleder sin Discours (om
ulikheten), vil i disse skrøpelige vers gjenfinde de tanker
som han der med slik overvældende veltalenhet utvikler.
Ja hist og her anslaaes der endog akkorder som først
gjenoptages mere end tyve aar senere, i Contrat social.
Men han har endnu ikke valgt disse tanker til sit livs
indhold, hans sind svinger mellem det som er hans hjer»
tes dragning, og det som hans forstand lærer ham er
fornuftig. Vistnok er han genfer og er stolt av at være
den dydige og ubøieiige republikaner; men han ser jo
at disse maksimer ikke er i kurs utenfor Genf, og hvor*
ledes skal han bære sig ad for at erhverve sig de egen»
skaper som trænges til den sukces som hans ærgjerrig*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
