Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Maman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
grundig forsømt, hverken farens sentimentalitet eller
Lamberciers uforstandighet eller Ducommuns brutalitet
hadde hat nogen heldig indflydelse paa ham; hans heftige
sind hadde aldrig lært selvbeherskelse, han løi naar det
var bekvemt, han stjal naar han flk lyst paa noget, han
vandret ut i livet uten nogen moralsk maalestok som
satte ham uovertrædelige grænseskjel. Men heller ikke
Mad. de \\ arens’ væsen og handlinger var præget av
den karakterens selvfølgelige hæderlighet som kunde git
ham hvad han her manglet. Hun kunde nok holde
moralske taler for ham, men de bare kjedet ham; og
det han saa omkring sig, slurvetheten i alle forhold,
mangelen paa ordholdenhet, det laisser*aller som var
husets aand, faldt altfor meget i traad mecf hans eget
væsen og hans egen fortid. Vi gjenfandt ham da ogsaa
efter tolv aars venskap med hende i mangt og meget
som den gamle laban, straks han kom paa egen haand,
og leiligheten bød sig.
Og dog — stort set maa vi se paa Mad. de Warens
som Rousseaus redning. — I rimbrevet til Parisot skriver
han bl. a. om hende:
«Jeg regner ikke saa meget hendes hjælpsomme god*
het; jeg skylder hende andre ting, som er mere værd.
—–— — Førend hendes godhet drog mig ut av
elendighetens skjød og den bedrøvelige trang, var jeg
et usselt barn forlatt av skjæbnen, kanske bestemt til at
gaa tilgrunde i bermen —»
Dette er utvilsomt sandt og indeholder ganske vist
ingen overdrivelse. Dengang Rousseau 16 aar gammel
første gang viste sig for Mad. de Warens, var han ale
andet end en haabefuld yngling; det er ikke for meget
sagt, at han «maaske var bestemt til at gaa tilgrunde i
bermen». Da han fjorten aar senere forlot Savoyen for
godt, var han blit en ganske anden; han hadde natur*
ligvis ikke skiftet natur, og han hadde, som vi har set,
heller ikke opgit alle de hæslige vaner han hadde til*
lagt sig i sit stratenrøverliv; men han hadde dog gjennem*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
