Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Maman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
hendes sammensatte og ikke meget sammenhængende væ*
sen. Hovedsaken var at hun var — eller ialfald til sine
tider — var religiøst stemt. Det gjorde at hun virkelig
kunde være Jean Jacques til hjælp naar sygdommen kom,
og dødstanker og anfegtelser meldte sig. I Ian fandt trøst
og ro i hendes kjærlighetsfyldte, milde forvissning om et
faderlig forsyn, og hun var med om at lægge grundlaget
til den religionsfilosofi som i sin tid fandt sit veltalende
uttryk i «savovardprestens bekjendelse». Dersom Mad.
de Warens — slik som saa mange højtstaaende kvinder
paa denne tid — hadde været en esprit fort, som kun
hadde hat gjøn og spot for de religiøse spørsmaal, er
det ikke godt at vite om Rousseau var blit den han
blev.
Det første skrift Rousseau offentliggjorde, var et digt
som han kaldte Le verger des Charmettes, som blev trykt
i London 1739. Det er paa én gang et lovprisningsdigt
og et forsvarsskrift for Mad. de Warens, og er trods sit
ringe digteriske værd av interesse i biografisk henseende.
Vi faar her en samtidig skildring av Jean Jacques liv paa
les Charmettes, og navnlig dvæler han i mange vers ved
sin læsning i denne tid og opregner en hel række av for*
fattere som han har studert.
I dette digt heter det etsteds, hvor han samler alt det
han har sin moderlige veninde at være taknemmelig for,
omtrent saaledes:
Fra min barndom av har du utrættelig veiledet mig, — midt i
min usselhet mente du dog at se at himlene hadde skjænket mig
nogen talenter — du værdiget at vende mit hjerte mot dyden — du
lot mig kalde dig med det ømme modernavn, — motta derfor idag
min oprigtige hyldest, — forsmaa ei den fortjente tribut som min
taknemmelighet yder sandheten. — Ja om nogen mildhet har forsødet
mit liv, — om jeg til idag har gaat fri for at misunde nogen, —
i hvis jeg — med ømmere hjerte og finere aand — kanske har hævet
mig over hopen: — ja naar jeg daglig tar mig selv i besiddelse
[ snart ved at hæve mit sind mot det høieste væsen, snart ved — i
den dypeste hvile — at gruble over menneskenes vildfarelser — deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
