Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Blandt dem han var anbefalet til, var det foruten
Pére Castel, som jeg senere kommer tilbake til, især hr.
de Boze han fik nytte av. Ilan var nemlig sekretær
ved indskriftakademiet og stod derfor de akademiske
kredser nær; og her var det Rousseau nu forst og fremst
søkte hen for at faa anledning til at forelægge sit musik«
system for de autoriter som skulde tjene hans berøm«
melse. De Boze talte om saken til Réaumur, som ordnet
det hele og fik sammenkaldt et møte.
Den 22de august sat Rousseau med hjertet svulmende
av forhaabninger og læste op for de værdige herrer den
avhandling han hadde sat sammen for at gjøre rede for
sin musikalske «revolution».
Hvad han tilsigtet ved sin opfindelse var en gjennem«
gripende forenkling av det musikalske tegnsprog: Den
brukelige noteskrift er ved sin mangfoldighet ganske for«
virrende, uklar, ofte tvetydig og gjør tilegnelsen av den
musik den skal fremstille, unødig vanskelig. Dette er
noget man længe har indset, og der er da ogsaa i tidens
løp gjort adskillige forsøk paa at avhjælpe manglerne.
Men hittil har de ikke lykkes. De foreslaaede reformer
har dels ikke været omfattende og indgripende nok, dels
har de vist sig praktisk umulige; forslagene er dels kom«
met fra musikere som manglet teoretisk indsigt, dels fra
teoretikere uten den nødvendige musikalske praksis.
Hvad det kommer an paa, er at finde et system av
saa faa, saa enkle og saa let anvendelige tegn som mulig,
ved hjælp av hvilke det er mulig paa en iøinefaldende
maate at betegne tonernes valører saavelsom deres varig«
het, pauser, takt — kort sagt alle musikkens eiendomme«
Iigheter. Ved nærmere eftertanke melder tallene sig som
det middel der søkes; tallene har for det første den gode
egenskap at de er almindelig kjendte av enhver og alt«
saa ikke behøver at læres, men hertil kommer — og det
er naturligvis hovedsaken — at tallene ifølge sit væsen
eidet naturligste uttryk for selve tonerne.
I musikken optræder de forskjellige toner ikke isolert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
