Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Diplomat i Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
døren indskrænket sig til nu og da at foreta en rettelse,
som i regelen hadde tilfølge at sekretæren maatte skrive
det hele omigjen og efter evne soke at fjerne eller dække
over gesandtens dumheter.
Egentlig var hans stilling en temmelig underordnet;
han var gesandtens privatsekretær og avhængig av hans
vilje, ikke legationssekretær utnævnt av den franske
regjering. Men da han nu utførte en legationssekretærs
arbeide og mere, saa krævde han ogsaa anseelse og rang
som saadan, kaldte sig altid secrétaire dambassade og
optraadte med adskillig aplomb, var meget prippen i
etikettespørsmaal, krævde og opnaadde gang og sæte
foran ambassadørens adelige kavalerer, blev rasende paa
sin chef da han engang vilde negte ham plads ved sit
bord ved en middag han skulde holde for hertugen av
Modcna, og var i det hele overmaade nøieseende paa sin
værdighet ved alle anledninger; litt mere end nødvendig
tænker jeg, slik som det ofte hænder mænd av under*
klassen, naar de kommer ind i slike stillinger hvor rang*
forordninger spiller saa stor rolle. Denne sterke selv*
hævdelse har ganske vist irritert ambassadøren; men der
var det som var værre.
Eftersom Rousseau opdaget sine evner til det diplo*
matiske arbeide, la han sig mere og mere i sælen, han
mente endelig at være kommet paa sin rette hylde. «Det
var paa tide,» skriver han stoltelig, «at jeg nu blev den
som jeg av himmelen — — — var bestemt til at være, og
jeg blev det.» Han var fast bestemt paa at gjøre karriere,
og han hadde en tidlang god grund til et tro det skulde
lykkes ham. lians iver og dygtighet vandt anerkjendelse,
man la merke til ham, han vandt anseelse i de diplo*
matiske kredser, og da det aldrig kunde nytte noget at
forhandle med ambassadøren, hændte det at man gik ham
forbi og gik direkte til Rousseau. Men dette var mere
end den taapelige greve, som i begyndelsen hadde været
inderlig fornøiet med sin dygtige sekretær, i længden
kunde taale. Han saa med stigende misnøie paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
