Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Diplomat i Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Rousseaus største glæde i Venedig var musikken; der
var paa den tid en hel række gode teatre, og gesandterne
fik tildelt billetter til dem alle, saa legationssekretæren
hadde rik anledning til at dyrke sin interesse, og han
undlot sjelden at benytte sig av anledningen. Opera*
forestillingerne var meget langvarige, fem timer eller mere,
mellemakterne var urimelig lange, og teatret benyttedes i
høi grad som møtested og til selskabelige sammenkoin*
ster; selv under forestillingerne fortsatte man med passiar
og uro, indtil en altfor betagende arie fra scenen la stilhet
over tilskuerpladsen. Rousseau, for hvem musik var et
alvorlig hjerteanliggende, var rasende over denne uskik,
gjemte sig saa godt han kunde, i en krok av sin loge,
og hengav sig med henrykkelse i nydelsen av den deilige
sang. Den italienske opera, som gjennem Scarlatti (1649
— 1725) hadde utviklet sig til en tidligere uanet skjønhet
og rigdom, hadde paa denne tid erobret verden; Frankrike
var det eneste land som endnu stred imot og holdt paa
sit nationale musikdramas overlegenhet; Rousseaus, der
som vi har hort, hadde fordypet sig i Rameaus teoretiske
arbeider, var længe bundet av den franske operas lærde
og indviklede apparat; men her i Venedig forberedtes
hans gjennembrud, og nogen aar senere skulde han op*
træde som den lidenskabeligste og mest fremtrædende
forkjæmper for den italienske musik, hvis melodiøse sang*
barhet han aldrig blev træt av at lovprise.
Endnu større glæde end i operaen fandt Rousseau i
de konserter som blev git av de saakaldte «skoler».
«Skolerne» var opdragelsesanstalter for ubemidlede unge
piker, paa hvis utdannelse i musik der blev lagt særlig
vegt; hver søndag ved aftengudstjenesten opførte de
motetter i stort kor og for fuldt orkester, komponeret og
dirigeret av Italiens største mestre og utført av ganske
unge stemmer. «Aldrig kan jeg forestille mig noget saa
rørende; musikkens rigdom, stemmernes skjønhet, utførel*
sens præcision samler sig paa disse deilige konserter til
et indtryk, — — som intet menneskehjerte kan motstaa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
