Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Diplomat i Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
ha ret og aldrig at faa ret, tapte taalmodigheten og opgav
det hele.»
Hvad der særlig ærgret ham var, at nogen av dem
som stod ham nærmest, ikke engang viste ham den pas»
sive sympati, som han dog ellers kunde glæde sig ved.
Pere Castel, som før hans avreise hadde været ham saa
huld og git ham saa vise raad, motte ham nu med synlig
kjølighet; han hadde nok munden fuld av smukke tale»
maater; men tvers gjennem alt hans jesuitiske snak «saa
jeg ham noksaa trofast følge en av samfundets hoved»
maksimer, som gaar ut paa at man skal ofre den svake
til den mægtige. Den sterke følelse av min saks retfær«
dighet og min naturlige stolthet tillot mig ikke taalmodig
at finde mig i denne partiskhet, og jeg ophørte derfor at
ha noget samkvem med ham–».
Endnu værre gik det ham hos xMad. de ßesenval; hun
var jo den egentlige aarsak i at han var kommet til
Montaigu, og skulde derfor synes at være den nærmeste
til at benytte sin store indflydelse til gunst for Rousseau.
iMen her blev han dypt skuffet; «hun var ganske opfyldt
av forestillingen om rangens og adelens forrettigheter, og
kunde aldrig faa ind i sit hode at en ambassadør kunde
ha uret likeoverfor en sekretær, og den mottagelse
hun gav mig, var i overensstemmelse med denne fordom».
Rousseau forlot hendes hus dypt krænket og gik like
hjem og skrev hende et bittert brev, som sikkert er det
sandeste uttryk for hans følelser i denne tid:
«Jeg har uret, frue, jeg har tat feil. Jeg trodde Dem
retfærdig, De er adelig, det burde jeg ha erindret, jeg
burde ha forstaat at det er upassende av mig, en utlæn»
ding og en plebeier, at komme med krav mot en aldels*
mand. Har jeg forfædre, har jeg titler? retfærdighet uten
adelsdiplom, er det retfærdighet? jeg hadde set Dem mild
og følsom; jeg var ophidset av den retfærdigste harme;
jeg hadde ikke takt nok til at forstaa, at tilfældet var
privilegeret. Det skal være sidste gang jeg gjør mig
skyldig i en saadan uærbødighet, frue. Hvis min skjæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
