Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
enhver hofmand som vilde komme nogen vei, til at an*
lægge Tartuffes maske.
Det føltes derfor som om en dæmning brast, da sol«
kongen endelig i 1715, ledsaget av folkets hat og under
skandaløse optrin, som tit nok er fortalt, blev baaret
til graven. Hertugen av Orléans, som i de otte paa«
følgende aar blev Frankrikes statschef under Ludvig XVs
mindreaarighet, hadde ialfald ikke en draape av Tartuffes
blod i sine aarer. Han var etter de samtidiges vidnes*
byrd et godt hode, ikke uten vid, facile og elskværdig,
men synes at ha lidt av moral insanity. Statskassen var
for ham kun et middel til at tilfredsstille hans og hans
følges umættelige appetit; hver aften, naar de kjedelige
statsanliggender var avhaspet, lukket han sig inde i sine
saloner sammen med sine roués, et yderst blandet selskap
av høieste ekstraktion, og hengav sig til de vildeste
orgier. lians datter, hertuginden av Berry, om hvis for*
hold til faren der gik de styggeste rygter, førte sit skan«
daløse liv i hovmodig foragt for de enkleste krav til
selv den ydre velanstændighet. Eftersom regentens aands*
evner sløvedes av hans pauseløse utskeielser, blev han
mer og mer et redskap i sin samvittighetsløse minister,
abbe Dubois’ haand. Dubois var en klok og intrigant
opkomling, som absolut intet middel skydde for at til«
fredsstille sin umættelige ærgjerrighet og magtbrynde;
han sat da ogsaa tilslut som almægtig minister med
kongelige indtægter, hvorav 40000 V aarlig av kong
Georg for at lede den franske politik til Englands behag,
ja han opnaadde endog trods sit aabenbart lastefulde liv
ved hjælp av regenten at bli utnævnt til den høieste
geistlige værdighet næst paven1.
’ Ogsaa abbe Tencin blev kardinal, uagtet han offentlig blev
grepet i mened. Med slike eksempler for oie maa det sies at være
en mere end mild dom Duclos fælder om geistligheten, naar han i
Considérations uttaler at «la contagion de la société–- a percé
dans un ordre uniquement deStiné å l’édißcation ei pour lequel les
qualités aimables de nos jours auraient ete jadis pour le moins
inddcentes».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
