Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
papirmasser, fik dem indløst og blev sittende med sine
millioner; men uroen bredte sig, blev til panik, banken
blev stormet, kunde ikke betale, og trods de rigorøse og
latterlige love, hvormed man søkte at betvinge stormen,
endte det dog med en skandaløs bankerot; aktiebreve
som lød paa 20000 frc., blev solgt tor 20 frc., og penge*
sedlerne var ikke mere værd end papiret de var trykt paa.
Den Law’ske periode, med dens svimlende spek ula*
tionseventyr og derpaa følgende vældige krach, paaførte
ikke biot nationen et følelig økonomisk knæk, som det
tok lang tid at rette paa, den satte ogsaa dype merker i
de franske seder, idet den gav en nv og uventet tart til
den sociale bevægelse, som tenderte mot at gjøre pengene
til det vigtigste og efterhaanden det eneste magtmiddel i
menneskelig samkvem. «Alt,’ endog sproget,» sier
Baudrillart’, «vidner om denne revolution, som er voldt
av rigdommen og ytrer sig i luksus og pengebegjær*
lighet. I det 17de aarhundrede betydde spekulere at
fordype sig i metafysiske problemer, i det 18de betyr
det at spille paa børsen, i stigende eller synkende
papirer. For talte man om Descartes’ system, nu
taler man om Law’s system; og ordene er kun uttryk
for tankernes omflytning. Før skuet den menneske*
lige fantasi opad, nu ser den kun omkring sig eller
ofte nedad.»
»Mens regenten og hans talrike, altfor villige følge*
skap hengav sig til økonomiske og andre orgier, vokset
den lille prins op som nationens haab, omsluttet av den
ømmeste kjærlighet. Underlig nok — trods den foragt og
det forbitrede hat som i Ludvig d. XIV’s sidste aar med
voldsom stigning hadde reist sig mot kongens person, —
var selve kongemagten endnu ikke berørt av slike følelser;
den var endel av folkets religion, patriotisme og royalisme
var identiske begreper; man kunde avsky den enkelte konge,
men følelserne for kongehuset stod derfor like uryg*
1 Historie du luxe, III. cit. hos I)u Blcd, VU, 112.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
