Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Da I.udvig først hadde faat smak paa avveksling, gik
det hurtig; han blev snart kjed av den ikke ganske unge
Mad. de Mailly og tok istedet hendes yngre søster
Mad. de Vintimille, som nylig var gift. Hun døde
imidlertid kort efter i barsel, man paastod hun var for«
giftet, og kongen var fortvilet et par uker, men saa tok
han Mad. de Mailly til naade igjen, idet han dog kort
tid efter tvang hende til at finde sig i at ha sin yngre
søster Mad. de Lauraguais ved siden av sig. Leveransen av
de kongelige maitresser var saaledes en tid et eftertragtet
og misundt monopol for den ædle familie de Nesles;
og der var endnu to søstre igjen; den ene av dem fik
han ikke, hvad der, hvis man tør tro samtiden, sikkert
ikke var hendes feil; men hendes mand, marquis de
Flavacourt var en morsk herre, som ikke vilde finde sig
i nogen deling, om det saa var med Jupiter, og truet sin
kone med at ta livet av hende, hvis hun indlot sig paa
at følge familietraditionen. Med den yngste, marquise
de la Tournelle (senere hertuginde av Chäteauroux) var
der derimot ingenting i veien, heller ikke fra markiens
side. I lun synes at ha været betydeligere end sine søstre,
vilde ikke taale nogen ved siden av sig, krævet en mere
officiel position og tænkte paa at utøve politisk indfly*
delse. Tidspunktet for hendes tiltrædelse var gunstig,
det var netop som den gamle Fleury døde, og man ven*
tet nu av den nve elskerinde at hun skulde opmande
kongen til endelig selv at ta statens ror i sin haand. Og
hun opnaadde virkelig hvad der ikke hadde lykkes hans
mandlige raadgivere, — at ryste ham op av hans sløvhet
og faa ham til at stille sig i spidsen for sin hær. L’nder
folkets jubel drog han avgaarde, elskerinden delte æren
i den almindelige bevissthet og lovpristes nogen tid
under navnet den nye Agnes Sorel. Men hun skulde
meget snart bli offer for folkelunets omskiftelser; da hun
reiste efter kongen for at besøke ham i leiren, begyndte
soldaterne at synge respektløse viser: hun hadde ingen«
ting at gjøre paa kamppladsen, kunde holde sig hjemme;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
