Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
desto mind re psd skjønaanderne i sin almindelighet som
en bande av gjøglere (tous les histrions beaux=esprits)-,
den heit dannede hertuginde av Choiseul elsker Iitera<=
turen og ærer forfatterne, men vil ikke ha nogen omgang
med dem1; og selv greven av Ségur, som er saa bc*
geistret for filosoferne og deres verker, røber sig dog
naar han ganske uvilkaarlig taler om den fornøielse han
har av «at stige ned» til dem."-’ —
Men trods disse og mangfoldige andre vidnesbyrd
om adelens overmod, saa gaar dog den demokratiske
nivellering sin sikre gang fremover det 18de aarhundrede,
og det gode selskap er ved midten av aarhundredet ikke
paa langt nær saa eksklusivt som det hadde været tid*
ligere. Aarsakerne til denne utvilsomme, men langsomme
sociale omveltning er flere. Hovedgrunden ligger vei i
pengemagtens voksende vælde. Det var dyrt at være
hofmand og det var ikke billigere at delta i pariserlivets
hvirvel: maitresser, ekvipager, stort hus og høit spil
kunde nok i en fart fortære gamle grundmurede formuer;
det hændte at en grandseigneur efter en vild spillenat
den følgende morgen saa sig nødt til at pantsætte sir
fædreneslot for at betale sin «æresgjæld»; ellers tok ikke
disse kavalerer det saa nøie med sine forpligtelser, de
laante og laante uten at tænke paa at betale igjen, haanet
sine kreditorer og respekterte hverandre indbyrdes efter
sin gjælds størrelse. Men tilslut kom dog det punkt
hvor de ikke kunde komme længere, og de stod overfor
nødvendigheten av at sælge sin person og sit adelsskjold
for at redde sig fra undergang. Poiriers svigersøn blev
en almindelig type, og Poirier var fuldt saa villig som
under det andet keiserdømme. — De unge herrers
grevelige forældre bøide sig for nødvendigheten og trøstet sig
med at haane sin nye familie. «Selv de bedste jorder
maa ha gjødning,» sa grevinden av Grignan, da hun lot
Brev til Mad. du Dcffand, 1 - 1766 Cit. hos Colombey, op.
cit. II, 156.
• Du Ségur : Méméires, Souvenirs et Anecdotes I. 41 (Coll. Barriére).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
