Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Rousseau og Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
paa savnet av «den bedste av fædre». Han fik 1500
gulden, og det var naturligvis en øjeblikkelig lettelse;
men det monnet ikke stort; noget sendte han til Mad.
de Warens, gjæld hadde han at betale, og desuten hadde
han jo, som vi snart skal høre, nylig skaffet sig paa
halsen en hel familie, som det ikke var billig for ham
at underholde.
Under disse omstændigheter var det redning fra den
rene nød at han opnaadde en tarvelig sekretærpost. Før
han reiste til Venedig hadde han, som vi vet, været en
hyppig gjest i Mad. Dupins hus; men da han i sine
musikalske interessers tjeneste søkte fremgang hos La
Popeliniére, kunde han ikke godt fortsætte dette forhold.
Dupins og La Popeliniéres saloner var nemlig fiendtlige
konkurrenter, og det var meget faa som kunde løse den
vanskelige opgave at færdes i begge. Men da Rousseau
efter affæren med Les Muses galantes og fiendskapet
med Rameau røk ut med den musikalske finansmands
frue. Var han atter velkommen hos Mad. Dupin.
Han blev engageret som sekretær hos hend ? og hendes
stedsøn Francueil, begge hadde literære arbeider paa
stabelen og mente at kunne ha nytte av Rousseaus ind*
sigter og talent. Lønnen var ikke stor (900 frc.), og
arbeidet var vei heller ikke synderlig opmuntrende,
navnlig ikke det han hadde at utføre for Mad. Dupin,
som dikterte ham en række utrolig banale filosofiske
betragtninger, som det sikkert var ham en ublandet
lidelse at føre i pennen. — Betegnende for den iver og
omtanke hvormed Rousseau i denne tid kjæmpet for liv
og ære, er det, at han før han gik ind paa at overta
sekretærposten, stillet som uttrykkelig betingelse at
Francueil skulde bruke al sin indflydelse for at faa Les
Muses galantes op paa Operaen. Francueil holdt ogsaa
ord; men som vi har hørt kom det dog ikke længere
end til prøven.
Dette sidste uheld gav foreløbig hans ærgjerrighet et
knæk; «jeg opgav enhver plan om avancement eller ære,
18 — Rousseau I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
