Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Rousseau og Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
plante eller det usleste insekt; denne skabelsens av*
grund, hvori filosoferne saa længe har fortapt sig, er
endnu den dag idag de vantros fortvilelse; et legemes
bygning, organiseret alene ved bevægelsens love, er en
kimære som man tvinges til at overlate til dem som lar
sig nøie med ord.»
Saa uklare og intetsigende disse ord end er fra et
videnskabelig eller filosofisk synspunkt, — deres religiøse
gehalt og retning er tydelig nok.
Lignende tanker finder jeg fra en litt senere tid (aaret
efter) i et brev til hans gode ven, spanieren Altuna. —
Altuna var brændende katolik og har øiensynlig gjort
forsøk paa at omvende sin ven; men Rousseau staar like
langt fra den aabenbarede ortodoksi som fra filosofernes
fornegtelse; det er ikke paa et overleveret ord, men paa
en række av fornuftslutninger han bygger sin erkjendelse
av en overfornuftig gud. «— — — — De kjender mine
meninger — —; de er uforanderlige; ti de er bygget paa
evidens og paa bevisførelse, som er den eneste grund*
vold at bygge paa, hvilken lære man saa slutter sig til.
Skjønt min tro ganske vist lærer mig mange ting som
er over min fornuft, saa er det dog først og fremst min
fornuft som har tvunget mig til at underkaste mig min
tro. — — — — — — Forresten beder jeg Dem ha saapas
god mening om Deres vens aand og hjerte, at De tror
at han mere end én gang har tænkt over disse spørs*
maal, og at hans moral i princippet, om end ikke i hans
handlinger, ikke staar under Deres og ikke er Gud
mindre velbehagelig. De frygteligste lidelser og dødens
nærhet har kun bestyrket mig i min forvissning og det
fortrøstningsfulde haab om en evig lykke, som jeg haaber
at dele med Dem i min Skabers skjød.»
Rousseau hadde allerede for sin avreise til Venedig
truffet Diderot, men det kom dengang ikke til nogen
intimitet mellem dem. Nu kom de hverandre nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
