- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Barndom og Ungdom /
289

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Therése Levasseur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

289

skonske abbeder og andre folk av samme sort––.

Man ertet den lille; jeg tok hendes forsvar, og saa gik
stiklerierne utover mig. Selv om jeg ikke umiddelbart
hadde følt nogen tilbøielighet for den stakkars pike, saa
vilde medfølelsen og motsigelsen ha git mig den. — —
— — Jeg blev hendes erklærede ridder. Jeg saa at hun
var følsom for min omhu, og hendes blikke, som lyste
av den taknemmelighet hun ikke vaaget at gi uttryk i
ord, blev mere gjennemtrængende.

Hun var meget genert; jeg ogsaa. Men trods denne
likhet i anlæg, som skulde synes at fjerne os fra hver*
andre, utviklet forholdet sig dog meget hurtig. Vertinden,
som merket det, blev rasende; og hendes brutalitet bidrog
kun til at øke min fremgang hos den lille, som nu ikke
eiet anden støtte i huset end mig; hun saa at jeg kun
motstræbende forlot huset, og hun gik og længtet efter
at hendes beskytter skulde komme tilbake. Vore hjer«
ters sympati, vore naturers overensstemmelse utøvet snart
den almindelige virkning. Hun mente i mig at ha truffet
en hæderlig mand, og hun bedrog sig ikke. Jeg mente
i hende at se en følsom, uskyldig pike uten koketteri,
og heller ikke jeg bedrog mig. Jeg erklærte hende paa
forhaand at jeg ikke skulde forlate hende, men ogsaa at
jeg ikke agtet at gifte mig med hende. Kjærlighet,
agtelse, uskyldig oprigtighet var de midler som førte mig
til seieren; og fordi hun hadde et ømt og redelig hjerte,
opnaadde jeg lykken uten at være foretagsom––.

Jeg hadde fra først av kun tænkt paa at skaffe mig
en fornøielse; jeg saa at jeg hadde faat mer, — en livs*
ledsagerske. Efter nogen tids omgang med denne ud*
merkede pike og litt eftertanke over min situation, følte
jeg at jeg, idet jeg kun hadde tænkt paa min glæde,
hadde gjort meget for min lykke. Jeg trængte istedenfor
min utslukkede ærgjerrighet en levende følelse, som fyldte
mit hjerte; jeg trængte, for at si det bent ut, en efter*
følger efter maman; siden jeg ikke længer kunde leve
med hende, behøvde jeg en som levde med hendes elev,

19 — Ruuueju 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:49:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jjrouseau/1/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free