Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Therése Levasseur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
styrre forholdet til hans venner. I lun kunde jo ikke
være noget særlig tiltrækkende selskap for dem, og hertil
kom at hun ved sin mistænksom het og sladderagtighet
saadde ufred i tilfælde, hvor en nobel og hoittænkende
kvinde kunde ha hjulpet over og utjevnet.
Alt dette hindrer imidlertid ikke at i det store og
hele gjorde hans forhold til Therese ham saa «lykkelig
som det efter omstændigheterne var mulig», og at det
saaledes er ganske uberettiget at tale om nogen fornedrelse.
Navnlig i begyndelsen var forholdet næsten ubetinget
gavnlig, og hvad der for øieblikket interesserer os mest,
det var med om at hjælpe ham fremover paa veien mot
sig selv, et av de vigtigere momenter i hans utvikling
mot selvstændighet og selverkjendelse.
Therese var en folkets datter, i hende fandt han —
med rette eller urette — et motstykke til det Paris og
den mondæne verden han av mere eller mindre dyptlig«
gende, av mere eller mindre ædle grunde paa denne tid
begyndte at gjennemskue og hate. Hun hadde hverken
kundskaper eller aand eller vid eller eleganse, men til
gjengjæld eiet hun hjertets godhet, naturlighet, uskyldighet,
en primitiv naturs gjennemsigtighed flos hende behøvde
han ikke at anstrenge sig eller være paa sin post, her
kunde han føie hele sin overlegenhet uten at generes av
de selskabelige former, som altid var ham en byrde. Hun
var for ham midt i Paris et stykke natur og et stykke
landliv, hvor han kunde ty hen og finde noget av de
oprindelige glæder han længtet efter. — Hos hende be*
fæstedes hans demokratiske følelse, hans forvissning om
at de sande menneskeværdier finder man ikke i den store
verden, men hos folket, som er uberørt av luksus og
aandsforfængelighet; i hende hadde han et levende bevis
paa at der ingen kunst og videnskap trænges «for at for*
ædle sedeme». Tvertimot.
Imidlertid skulde der snart komme en uhyggelig skygge
over Rousseaus og Thereses samliv. Da han i 1746 kom
tilbake fra Chenonceaux, var Therese frugtsommelig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
