Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Therése Levasseur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
der ialfald ingen grund til at dømme Rousseau stren*
gere end andre, fordi om han i sit skriftemaal har ind*
viet hele verden i sine synder. Ikke biot i Frankrike
under Ludvig XV, men ogsaa i vore dage og i vort
eget dydige Norge kunde der her være anledning til
adskillige refleksioner, som vilde gjøre os mindre sikker
i vor dom. Det findes ganske vist iblandt os mer end
én anset og hæderkronet borger som kan ha noget at
bebreide sig i dette kapitel. Den bevægelse som i den
senere tid har gjort sig saa sterkt gjældende for at
beskytte de ugifte mødre og deres barn, hænger ikke i
luften; den har sin alvorlige virkelighetsbakgrund.
Man kan altsaa trygt si at Rousseau, da han sendte
sine barn fra sig, ikke var værre end mange andre i fortid
og nutid; det er selvfølgelig ingen retfærdiggjørelse, men
det er tilstrækkelig til at avgjøre at han ialfald ikke
var det enestaaende monstrum mange har fremstillet
ham som.
Nogen undskyldning ligger der ogsaa i de omstæn«
digheter hvorunder Rousseau blev stillet likeoverfor sine
faderpligter. Flan var fattig som en kirkerotte, med
900 frc. skulde han sørge for sig selv og delvis ogsaa
for Therese og hendes familie; det var vanskelig nok,
det var virkelig næsten en umulighet for ham at øke
sine utgifter med underholdning av et barn. — Nogen ret
kan han vei ogsaa ha i, at de mennesker han nu levde
blandt, ikke netop egnet sig til barneopdragere, og endelig
maa vi ikke glemme at Rousseau netop paa denne tid
levde i den sterkeste aandelige gjæring, hvad der nok
kan forklare at hans naturlige instinkter talte mindre
høit i ham.
Det er ganske vist ikke rigtig, hvis man vil hævde
at Émile eller Rousseaus tanker om opdragelsen helt og
holdent var en frugt av hans anger over egen forsøm«
melighet; vi har jo set at han allerede i 1741 i sit utkast
til en opdragelse for den unge de Mably hadde flere av
sine pædagogiske teorier færdige; men at det har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
