Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Gjennombruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
ham Fabritius’ tale som jeg hadde skrevet ned med
blyant, under et træ. Han opmuntret mig til at følge
mine tankeindskydelser (donner l’essor ä mes idées) og
at konkurrere om prisen.»
Endelig er der et tredje sted, hvor Rousseau i mere
almindelige uttryk beskriver forløpet og virkningerne av
sin merkelige oplevelse. Det er i den anden av hans
dialoger (Rousseau juge de Jean Jacques):
«Fra sin ungdom av hadde han ofte spurt sig selv,
hvorfor ikke alle mennesker var gode, brave, lykkelige,
hvad de forekom ham at være skapt til; han søkte i sit
hjerte efter den hindring som skulde kunne forby dem
det; men han fandt den ikke. — — — Samtidig som
han beundret menneskeaandens fremskridt, forbausedes
han over at se samfundets ulykker vokse i samme forhold.
Han skimtet en hemmelig motsætning mellem menne»
skenes konstitution og samfundsordningen; men det var
snarere en ubestemt følelse (un sentiment sourd), en
taaket anelse (une notion confuse) end en klar og be«
grundet dom. Den offentlige mening hadde altfor meget
bøiet ham under sig, til at han vaaget at protestere mot
saa enstemmige avgjørelser.
Et ulykkelig akademisk prisspørsmaal som han læste
i et nr. av Mercure kom pludselig til at aapne (désiller)
hans øine, bringe orden i kaoset i hans hode, aabenbare
for ham en anden verden, en sand guldalder, et samfund
av naturlige, vise, lykkelige mennesker, og til i haabet at
virkeliggjøre alle hans visioner, gjennem tilintetgjørelsen
av alle de fordomme, som han tidligere selv hadde været
underkastet, men hvori han i dette øieblik trodde at se
oprindelsen til alle menneskehetens laster og ulykker.
Fra den levende flamme som dengang tændtes i hans
sjæl, kom alle de geniets gnister som man har set blinke
i hans skrifter i løpet av ti aars delirium og feber, men
som der tidligere ikke hadde vist sig spor av, og som
sandsynligvis heller ikke vilde ha blinket mer, hvis han,
naar dette anfald var over, vilde ha fortsat med at skrive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
