Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Gjennombruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
mængdevis, og Rousseau blir opirret av motstanden.
D’Holbach og Diderot, som gik regelmæssig og spaserte
sammen, træffer ham igjen ved Tuilerierne, spørsmaalet
kommer atter paa tapetet, og de forbauses ved at finde
Rousseau i den grad forbitret og forvandlet i sin op*
fatning, at han nu for fuldt alvor og med hele sin karakters
heftighet hævder som sandhet det som han selv tidligere
hadde behandlet som en spok. D’Holbach blev tilslut
lei av dette og sa til Diderot: «Kjære ven, den mand
vil i sit næste arbeide la mennesket gaa paa fire,» og
spaadommen gik kun altfor meget i opfyldelse. — Her
er utgangspunktet for denne mand, som har opslaat som
sin devise: Vitam impendere vero; og denne mand
finder nutildags tilhængere (sectateurs), som er saa fana»
tiske, at de gjerne vilde sende til Vincennes alle dem
som ikke beundrer Confessions.»
Denne fremstilling, som med alle sine detaljerte enkelt»
heter saa tydelig bærer præget av legendarisk utsmyk*
ning, har nærmest interesse som vidnesbyrd om den
maate hvorpaa encyklopædisterne og holbachianerne for
enhver pris vilde at Rousseau skulde opfattes. Det var
vist ogsaa deres ærlige mening, de forstod ham ikke, og
det var dem umulig at tænke sig at han virkelig kunde
mene sine angrep paa den av dem forgudede civilisation
for alvor; de kunde ut fra sit psykologiske standpunkt
ikke forklare sig denne absurditet paa anden maate end
at Rousseau i sine paradokser hadde fundet sig en ny
og bekvem vei til berømmelse. Han stod derfor virkelig
for dem som en falsk og hyklerisk om end meget talent»
fuld charlatan.1
Imidlertid er det jo indlysende, som Ducros* har
1 Vol nev omtaler ogsaa i teksten av sit ovennævnte verk Rous»
seau som en mand «qui ne traita d’abord cette question sous son
point de vue paradoxal, que par jeu d’esprit et par escrime deloquence;
et ne la soutint en thése de vérité, que par le dépit d’une humeur
contrariée et d un amour-propre ojfensé.
- J. J. Rousseau etc., p. 180-81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
