Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Gjennombruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
dem i de allerfineste detaljer. Ved hjælp av denne
Rousseaus sildige visionære hukommelse, slik som den
utfolder sig i Confessions, blev vi istand til skridt for
skridt at følge avlagringen, til at se hvorledes hans under»
jordiske sjæl efterhaanden mættet sig med indtryk som
slog rot i hans sjæl og vokset, — længe uten at naa helt
frem over terskelen. —
Men samtidig som denne yppige vekst uvilkaarlig
foregik i underverdenen, var jo Rousseau — som enhver
anden — nødt til at leve i virkeligheten. Da forholdene
i Mad. de Warens’ hus var blit slik at han maatte der*
fra, stod han blottende alene og hadde udelukkende sig
selv at forlate sig paa for at kunne eksistere. Han kom
til Paris og var tvunget til at erobre sig en plads paa
en eller anden maate. Han slog op sine øine for de
omgivelser som her møtte ham, og som han maatte
underkaste sig, og han kunde ikke godt ta feil av de
veier som skulde føre ham til maalet. Han søkte til»
knytning med de kredser som kunde hjælpe ham, avla
visit hos de damer som hadde indflydelse, skaffet sig
indpas i salonerne, gjorde sig gjældende paa de maater
han kunde, søkte at tilegne sig den herskende smak,
indsuget i sig den maalestok for livets værdier som var
den herskende omkring ham, og opførte sig efter evne
som en klok arrivist der vilde tilveirs.
Men inde i ham murret der stadig en endnu uartiku»
leret protest, genferen i ham steilet mot den mondæne
pragt han saa omkring sig, vagabonden i ham grepes
stundom av en usigelig længsel bort fra den artificielle
verdens gyldne bur han folte sig indestængt i, demo»
kraten i ham krænkedes i sit inderste dyp ved synet av
de sociale avgrunde som skilte menneskene, mystikeren i
ham frøs i den kolde forstands»atmosfære han færdedes i.
Noget av alt dette skjøt uforvarende ind i hans skrøpe»
lige ungdomsdigte, hvor han stammende søkte at synge
de melodier som var sanktioneret av den herskende smak.
Der var skjærende motsætning mellem hans dypeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
