- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
31

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Utbruddet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

At hate er at elske, at fole sin sjæl varm og ædel,
det er at leve rikelig av foragt for al skjendsel og
dumhet.

Matet troster, hatet over retfærdighet, hatet utvider.

Efter hvert oprør mot min tids flathet følte jeg mig
yngre og modigere. Jeg gjorde hatet og stoltheten til
min sjæls to faste gjester, jeg fandt glæde i at isolere
mig, og i min isolation at hate alt det som saaret ret*
ferdigheten og sandheten.

Er jeg noget værd, saa er det fordi jeg er alene og
fordi jeg hater.»

Og efter at ha opregnet alle de tidsfænomener som
er gjenstanden for hans foragt og hat, avslutter Zola sin
indledning med de ord:

«Og nu vet I hvad jeg elsker, nu kjender I min ung*
doms skjønne kjærligheter.»

Ogsaa Rousseau kunde ha kaldt sin förste bok: Ales
huines, ug han kunde som Zola, eftcr at ha utost sit hat,
henvendt sig med de samme ord til sine læsere: «— Og
nu vét I hvad jeg elsker, nu kjender I min ungdoms
kjærligheter.»

Rousseaus første Discours falder i to dele, som vistnok
stundom griper over i hinanden, men i det store og hele
er dog inddelingen overholdt, saaledes at den første del
er væsendig beskrivende, anden del væsentlig ræson*
lierende, første del gaar ut paa at paavise selve den
kjendsgjerning at videnskapernes fremskridt altid har gaat
jevnsides med sedernes fordærvelse, mens anden del
søker at bevise at denne samtidighet tillike er et aarsaks*
forhold, at sedernes forfald virkelig er grunden til, eller
én av grundene til moralens undergang.1

Allerede i de indledende ord møter vi den selv*

1 1 sit svar til Gautier resumerer Rousseau selv indholdet av sin
avhandling i disse ord: ^-Iprés aro/r employé la premiere partie de
mon discours ä prouver que ces choses araient toujours marché
ensemble, j’ai destiné la seconde å montrer quen effet lune tenaii å
1’autre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free