- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
37

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Utbruddet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37

av byen disse slaver som underkuer eder, og hvis skjæbne»
svangre kunster fordærver eder. La andre søke ære i
forfængelige talenter; det eneste talent som er Rom
værdig, — det er at erobre verden og utbrede dydens
herredømme. Da Kineas tok vort senat for en forsam«
ling av konger, saa var det ikke, fordi han blev blendet
av forgjængelig pragt eller av en kunstig eleganse; han
hørte intet av al denne frivole veltalenhet, smaa mænds
studium og henrykkelse. — Men hvad var det da for en
majestæt Kineas saa for sine øine? O borgere! han saa
for sig et syn som aldrig eders rigdom eller alle eders
kunster vil kunne præstere, han saa det skjønneste syn
som nogensinde har vist sig under solen, — en for«
samling av to hundrede dydige mænd, værdige til at
styre Rom, til at herske over jorden.»

Slik vilde Fabricius ha tait til de senere tiders for«
dærvcdc Rom, og stort anderledes vilde ikke ordene ha
faldt i munden paa Ludvig XII eller Henrik IV, om de
kunde se vore dages Paris.

Ganske vist vilde ikke Soktrates nu ha tømt gift«
bægeret, men han vilde ha drukket av en endnu bitrere
kalk, vilde ha døiet den haanende spot og foragt som er
hundrede ganger værre end døden.

Det viser sig saaledes at luksus, tøilesløshet og slaveri
til alle tider har været straffen for de hovmodige forsøk
vi har gjort paa at komme ut av den lykkelige uvidenhet
hvori den evige visdom hadde anvist os vor plads. Gud«
dommen har tildækket sine operationer med et tykt slør
for at advare os, naturen har villet beskytte os mot
videnskapen, som en mor fravrister sit barn et farlig
vaaben. Menneskene er fordærvet nok i forveien; de
vilde bli endnu meget værre, om de hadde hat den
ulykke at fødes lærde.

Efterat Rousseau saaledes i første del av sin avhand«
ling har paavist at der er fast sammenhæng mellem viden«
skapen og kunsterne paa den ene side og sedernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free