Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Utbruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
av England. Hadde de været bundet til et kateter,
vilde deres verker ha smakt av deres metier. Fyrsterne
bør gi de mænd adgang til sit raad som er dygtigst
til at raade dem, gi de førsterangs lærde en tilflugt ved
hofferne, la dem faa den eneste løn som er dem vær»
dig: anledning til at bidrage til folkenes lykke, da først
vil vi opleve hvad dyd, videnskap og autoritet i ædel
veddekamp og samarbeide for menneskehetens vei for«
maar.
«Men hvad os almindelige mennesker angaar,» saa»
ledes slutter Rousseau, «hvem himmelen har negtet store
talenter, og ikke bestemt for æren, la os holde os i
mørket. La os ikke løpe efter en berømmelse som
allikevel vil undslippe os —–. Hvad tjener det til
at søke lykken i andres mening om os. hvis vi kan finde
den i os selv? La os overlate til andre at belære fol»
kene om deres pligter, og la os indskrænke os til efter
vor evne at opfylde vore. Mere behøves ikke.
O dyd, du uskyldige sjæles ophøiede videnskap,
trængs der da saa megen møie og saa mange anstalter
for at lære dig at kjende? Er ikke dine principper ind»
gravet i alle hjerter? Og er det ikke nok, for at kjende
dine love, at træde ind i sig selv og, uforstyrret av
lidenskaperne, at lytte til samvittighetens røst? — Se det
er den sande filosofi; la os være fornøiet med den; og
uten at misunde de berømte mænd som gjør sig udøde«
lige i literaturen, søke mellem os og dem at fastslaa den
samme forskjel som man fordum fandt mellem to store
folkeslag: at det ene forstod sig paa at tale godt, det
andet at handle godt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
