Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mottagelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Mottagelsen.
IConfessions (VIII) sier Rousseau, efterat han har for*
tait om sin förste Discours’ tilblivelse: «Da avhancU
lingen var færdig, viste jeg den til Diderot som var for«
nøiet med den og anviste mig et par rettelser. Imidlertid
mangler dette arbeide, skjønt det er fuldt av varme og
kraft, dog fuldstændig orden og logik; av alle som er
utgaat fra min pen, er det det svakeste i ræsonnement og
det fattigste paa velklang og harmoni; men man kan nu
være saa talentfuld som man vil, saa lærer man dog aldrig
at skrive (l’art d’écrire) paa én dag.»
Trods denne skarpe selvkritik regner han dog
avhandlingen om videnskapen for et av sine hovedverker, som
sammen med Ulikheten og Émile danner et uadskillelig
hele. (2det brev til Malesherbes).
Rousseau har fuldstændig ret i begge uttalelser.
Le premier discours er trods forfatterens 38 aar
endnu et begynderarbeide; daarlig tænkt, daarlig kompo«
neret, daarlig skrevet. Som svar paa det akademiske
spørsmaal, som løsning av problemet er avhandlingen i
høi grad utilfredsstillende, fattig, ensidig, ofte ganske barn«
agtig i sine paradokser, hans slutninger er gjennemgaaende
slet funderet, hans paastande stundom selvmotsigende; han
overholder ikke den orden i fremstillingen han selv har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
