- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
46

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mottagelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

paalagt sig, bevisdele som rettelig skulde været i förste
del, kommer i anden og omvendt, bevisførelsen er fuld
av sprang og huller, leddelingen heltigjennem mangel*
tuld; stilen er behængt med mange uegte prydelser,
bombastisk, deklamatorisk, overfyldt av retoriske spors«
maal og utrop; det er som ser man for sig en mand
som uophørlig slaar sig for brystet og lyner med øinene
for at imponere sit publikum — foredraget er saa fjernt
som mulig fra den tone av eftertanke og overveielse
som emnet kræver.

Og allikevel, Rousseau har ret, den er «pleirt de chaleur
et de force-».

Man læser den lille avhandling den dag idag, 160 aar
efter dens tilblivelse, man blir ofte utaalmodig over
sammenhængsløsheten og den skrøpelige logik, man
ærgrer sig stundom over forfatterens overflødige ge«
stus og forlorne attituder; men man føres allikevel
med, man slipper ikke ut av den strøm som, trods alt
det som flyter med, i rivende fart gaar igjennem hele
fremstillingen, likefra det første anslag til den sidste
antitese. Og naar man lukker boken, har man en følelse
som man har hørt et skrik. — Et befrielsens skrik fra
en mand som er sluppet ut av et fængsel, og som nu
utslynger sit anatema mot det helvede hvor han i aare«
vis har sittet indesperret. Rousseau tar allerede i dette
første utbrud sig selv i besiddelse, sine følelser, sine
instinkter; men sit talent er han endnu ikke helt herre
over; ti, som han sier, — ingen lærer at skrive paa
en dag.

Det vigtigste er at han har fundet sin egen stemme, at
han straks viser sig som en der ser med egne øine og
gaar sine egne veier. At han er en original aand.

«Der er,» skriver Hermann Hettner, «i historien
enkelte betydelige mennesker som man passende kan be«
tegne som nye, forutsætningsløse, uroprindeligc naturer.
Vi blir os ikke altid bevisst at de fortrin som vi skylder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free